Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

lighed og er for længe siden ophort, da den ej stal have svaret Regning, og Osters-Vankerne desuden tildeels ere tilføgne. Medens Fiskeriet er Hovederhverv for de fleste Veboere langs Havct, drives dct mere som Binoeringsvej af Kystboerne langs Limfjorden, for hvem det ikke desniindre ogsaa er af Vigtighed. Fra St. Hansdag til Bartholomceidag ere de befljefligede med at fiske og behandle Aal. Disse, som fistes i Pulsvaad, blive til* deels saltede og nedlagde i Fjerdinger, men for det meste roges de, og saasnart de ere færdige, indpakkes de i dertil indrettede bcdoekte Vogne, hvormed de saakaldte Aalemcend kjore til de sondre og ostre Kjobstæder, ja endog til Sonder-Iylland, hvor de sieche god Afsæt- ning for denne Vare. Ogsaa medfore de nogle røgede Helt og en- kelte Lax. IAlmindelighed tage de Læs tilbage afZCbler og andre Havesrugter, som just ikke faae nogen behagelig Smag afAalevog, nen, men dog godt afsættes til Almuen, De saakaldte Struer» Aal fra Hjerm Herred ere især bekjendle for deres Godhed. Be- boerne langs Fjordkysten af Hjerm og Ginding Herreder klage ellers over, at Fiskerne fra Fuurlanb gjore dem Indgreb i Aalcfangsten, som de skade meget, da de ikke bruge anordnede Redskaber, men fange en Mængde smaa Aal med Kroge, hvorved Ungelen aftager. Siden Vesterhavets Indbrud i Limfjorden er desværre Fiskeriet i denne Fjord betydelige« aftaget, maaffee især i dens vestre Halv« deel; og det er netop allermeest Tilfældet med de vigtigste Fiskear« ler, saasom Aal, Sild, Helt, Aborrer, hvilke tilforn bragtes i stor Mængde til Kjobstædtorvene, men hvoraf nu neppe nok enkelt mere velhavende Familie kan faae til en Ret. Mange Fiffere have derved liidt et betydeligt Skaar i deres Næringsvej, og Lim- fjords, Fiskeriets Aftagclse har desuden i mangfoldige Huushold-^ uinger frembragt et Savn, der især haardt foles as den fattigere Almue. Havfiskeriet burde derfor benyttes des ivrigere, hvilket og, som ovenfor meldt, tildeels steer. Af saakaldte Laxegaarde gives der især tvende, fom ikke ere ubetydelige; den ene ved Skjerum Bro, den anden ved Skjern- Bro; hiin tilhorer Rorre,Bosborg, som tillige har en ældgam- Mel Adkomst til Vaaddræt i Stromgangen fra Thorsminde og heelt op til Laxegaarden; Skjern - Bro Laxegaard, som skylder af 6 Ldr, Hartkorn, tilhorer Lundcnæs. Foruden Laxene, som sæl.