Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
264 gcS deels ferfle, deels rsgede, fanges og i disse Laxegaarde en Mængde Drreder, Aal, Helt, paa sidste Sted tillige endeel Bra- sen. Andre Ferskvandsfisk, saasom Gjedder, Aborrer og Skaller, falde i storre og mindre Mængde i de nævnte, saavelsom i de mange øvrige Aaer, som gjennemstromme Landet; Fiskeriet i disse benyttes meest af Mollerne; thi næsten ved alle Vandmøl- ler ere Aalegaarde, som dog ogsaa flere Andre have anlagt til Præjudice for hine, der skatte deraf. Aalcsijkeriet i Skjern Aa drives især af Tarm Byes Beboere. I Karup Aa fanges ogsaa endeel Drreder, samt Krebs; men sonden for Hagebro er Fangsten nu ikke af Betydenhcd, i Sam, mettligning med den, som falder ved Skive, hvor Fiffene i Aaens paa dette Sted grunde Vand kunne tages med Garn og hvor Fiskeriet drives af et Interessentskab, efter Forlydende, med saa- dan Virksomhed, at Fangsten hsjere op i. Aaen derved mærkeli» gen lider. Stor-Aaen var mnaskee forhen rigere paa Lax og Drreder end nu; thi Landsbyen Arre (i Hammerum Herred) skal have sit Navn af Drredfangsten; men disse Fiskearter komme nu sjel, dent hojere op i Aaen end til Tviis. I Holstebro fanges endeel, baade med Garn og med Lysters eller Alkere (et Redflab af Jern, dannet som en Kam og forsynet med Hager, hvori er anbragt en lang Stage, hvormed Fiffene stanges). Endskjondt Fiskeriet i Amtets storre Indsoer vist kunde af. give nogen Fortjeneste for de tilgrændsende Beboere, lægge de dog ikke synderlig Vind derpaa, udentvivl fordi de sinde, at Ager- bruget give dem nok at bestille; desuden mangle de som oftest de uodvendlge Fiskeredskaber. 2) Teglværker frembyde en ikke uvigtig Bi-Næringsvej, hvis Afbenyttelse staaer aaben for enhver Bonde og anden Land- mand, der har tilstrækkeligt Brændsel og tjenligt Leer, og denne gavnlige Industri kunde altsaa ligesaa let drives i andre Egne af Riget, som den nu er blevcn udbredt i Ningkjobing Amt, hvor Antallet af Teglovne, ifølge officielle Beretninger, var i Aaret 1832 folgende