Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
281 3) Nojsomhed i Levemaade og Klædedragt, i hvilken Henseende der dog finder stor Forskjellighed Sled i Amtets forskjellige Egne; thi jo ringere Egnen er, desto storre er baade Fliden og Tarveligheden. 4) Endskjondt de nyere Tiders Fremskridt i Agerdyrkning endnu kun lidet spores i Amtet, seer man dog her at udfores adstil, lige landlige Foretagender, hvori dets Landmænd, dog meeft Hedeboerne, fortjente at tages til Monster. Dertil regne vi: a) den Omhue, hvormed Hedeboerne samle Gjodning, bevare dens Safter og paa alle Maader sorge for dens Forøgelse; den er saa stor, at disse Folk neppe heri have deres Lige i det øvrige Danmark. b)Hobjergningsmaaden i Hedeegnene; ved at anvende den, kommer Hoet altid sundt og friskt i Huus og vedligeholdes længe i denne gode Tilstand, c) Hedeboerne pløje dybere, end scedvanligen steer andensteds, ofte 5 til 6 Tommer; Sommertørken vilde ellers virke ulige mere paa Sandmarkerne, som have Al eller Sand til Underlag. Plejningen udfores derhos af de Fleste med roesværdig Accuratesse, og med let- tere Plove, end mange andre Steder ere brugelige, d) Om- gangsmaaden ved Kornets Hostning, Opbinden, Sammen- sætning, Kjoervebinden og Jndkjorsel vidner om Sands for Orden, om Overlæg og Dristighed, idet Kornet kommer i Huus i den kortest mulige Tid og med det mindst mulige Tab afAfgroden. ø) Hedeboernes Stræben efter at forbedre deres Enge ved Overrisling, hvor denne er mulig. 5) Venderne i Hedeegnene have i Almindelighed, til Betryggelse imod Zldsvaade, deres Bagerovne ikke i Bygningerne, men isolerte, i Nærheden deraf; Ovnen opfores af ubrændte Steen, formede som Muursteen, og den tækkes med Gron- eller Mose, torv; den kan vare i nogle Aar, og naar den er ubrugelig, opfores atter en ny. Har en Mand en liden Banke paa sin Lod, toet ved sin Bolig, da bygger han Ovnen ind i Bakken, og flipper da endnu nemmere, fordi den bageste Muur kan spares. 6) Hampereeb brugerHedebonden sjeldent, da hanselv intet eller kun lidet Hamp avler, og sjeldent har Evne til at kjobe den.