Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
3) Nojsomhed i Levemaade og Klædedragt, i hvilken Henseende
der dog finder stor Forskjellighed Sled i Amtets forskjellige
Egne; thi jo ringere Egnen er, desto storre er baade Fliden og
Tarveligheden.
4) Endskjondt de nyere Tiders Fremskridt i Agerdyrkning endnu
kun lidet spores i Amtet, seer man dog her at udfores adstil,
lige landlige Foretagender, hvori dets Landmænd, dog meeft
Hedeboerne, fortjente at tages til Monster. Dertil regne vi:
a) den Omhue, hvormed Hedeboerne samle Gjodning, bevare
dens Safter og paa alle Maader sorge for dens Forøgelse;
den er saa stor, at disse Folk neppe heri have deres Lige i det
øvrige Danmark. b)Hobjergningsmaaden i Hedeegnene; ved
at anvende den, kommer Hoet altid sundt og friskt i Huus og
vedligeholdes længe i denne gode Tilstand, c) Hedeboerne pløje
dybere, end scedvanligen steer andensteds, ofte 5 til 6 Tommer;
Sommertørken vilde ellers virke ulige mere paa Sandmarkerne,
som have Al eller Sand til Underlag. Plejningen udfores
derhos af de Fleste med roesværdig Accuratesse, og med let-
tere Plove, end mange andre Steder ere brugelige, d) Om-
gangsmaaden ved Kornets Hostning, Opbinden, Sammen-
sætning, Kjoervebinden og Jndkjorsel vidner om Sands for
Orden, om Overlæg og Dristighed, idet Kornet kommer i
Huus i den kortest mulige Tid og med det mindst mulige Tab
afAfgroden. ø) Hedeboernes Stræben efter at forbedre deres
Enge ved Overrisling, hvor denne er mulig.
5) Venderne i Hedeegnene have i Almindelighed, til Betryggelse
imod Zldsvaade, deres Bagerovne ikke i Bygningerne, men
isolerte, i Nærheden deraf; Ovnen opfores af ubrændte Steen,
formede som Muursteen, og den tækkes med Gron- eller Mose,
torv; den kan vare i nogle Aar, og naar den er ubrugelig,
opfores atter en ny. Har en Mand en liden Banke paa sin
Lod, toet ved sin Bolig, da bygger han Ovnen ind i Bakken,
og flipper da endnu nemmere, fordi den bageste Muur kan
spares.
6) Hampereeb brugerHedebonden sjeldent, da hanselv intet eller
kun lidet Hamp avler, og sjeldent har Evne til at kjobe den.