Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

280 Af Kornsorter blive de hidtil almindeligen dyrkede vel altid de fordeelagtigste, og blandt dem bor Rugen stedse være Hovedsæden i de ringere Egne, baade til egen Brug og til Salg. At dyrke Hvede i det Store kan, efter det, som herom i 3die og 12te Af- snit er anfort, neppe i Almindelighed anbefales. 28. Særegenheder, som for andre Egne kunde tjene ril Efterfølgelse eller Advarsel. Ämbefalingsvoerdigt er Folgende: 1) Beboernes Sædelighed og Gudsfrygt, som især der, hvor Menigheden har en forstandig, retskaffen og begavet Sjælesorger, udentvivl er stsrre, end paa mange andre Steder. Har Præsten i et ringe Hedekald end undertiden et knapt Udkomme, selv om han er yndet af sine Sognefolk, fan har han dog den Fyldestgjo- relse, at de af sand Religiøsitet flittige« besøge Kirken, endog om de boe i flere Miles Afstand derfra, og at de efter muligste Evne paaskjsnne hans redelige Stræben. 2) Hedeboernes ufortrødne Stræbsomhed, baade i deres vidt- løftige, ofte lidet lønnende Agerbrug og i deres Binoeringsveje, iscer Uldbinderiet. I Henseende til Vinteraftenernes hensigtsmoes- sige Afbenyttelse var det godt, om man tog Exempel fra Vester- egnens Almue af begge Kjon. 2ft denne Sag dog meefl beroer paa Huusbonden, viser den ikke ualmindelige Erfaring, at denne Egns Tyende, efter at være kommet til andre Egne, eller til en Kjob- ftad, er, fkjondt tilforn flittigt, blevet henrevet af Strømmen og angrebet af Ladhed. Imidlertid soges, som sagt, baade Karle og Piger meget fra Vesteregnen til Sonderjylland cg Holsteen, og Tondetærskcre fæstes aarligen derfra til Dstkanten af Jylland og til Fyen. Dette hidrører saavel fra disse Folks stsrre Arbejdsom, hed, som fra den tilvante