Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

17 lag paa sine Steder, saasom i Estvad og Ejsing Sogne, er af be« tydelig'Dybde og giver gode Skudtsrv. Hobjergningen er i disse 2 Herreder, med faa Undtagelser, heist ringe. Jscerdeleshed have de Sogne, hvor de bedste Agerjor- der findes, storst Mangel paa Eng, hvilket Savn dog ikke bliver saa føleligt her, hvor Grcesvexlcn er særdeles frodig, og hvor der desuden frembyder sig den bedste Lejlighed til Kleveravl. Hjcrm Herreds nordre Deel har ingen Aa-Enge, derimod, ligesom Skod- borg, Vandfuld Herreder, nogle Enge langs Limfjorden, men disse ere ej af de bedste. Paa begge Sider af den gjennem Holstebro By lobende Aa, som mere vestligt benævnes Skjerum Aa, fal- der vel paa den storste Strækning nogen Eng, mensom ikke faaer synderlig Brede for ved Anens Udlob i Nissum Fjord; de vestlige Sogne i Hjerm Herred, især Gjording Sogn, ere derfor godt fer, synede med Enge, hvilke imidlertid ere underkastede den fornævnte Mislighed ved Fjordvandets Stigen. Handbjerg og Nyde Sogne med deres tvende Hovedgaarde have, i Forhold til den ovrige Egn, temmelig betydelige Aa-En- ge; Rydhauges frugtbare Eng, som ligger ved en Aa, der udgy- der sig i Limfjorden, er ved en anseelig Dæmning beskyttet imod Oversvømmelser fra Aaen. Endnu større Engstrækningec findes ved Limfjorden, hvor denne stoder til den nordvestlige Deel af Gindinq Herred. Nygaard har storst Part i disse Fjordenge, som, uagtet Brakvandet i Fjorden, dog ikke kunne sammenlignes med Marskeng hverken ihenseende til Mængden eller Godheden af Hoet, hvilket er temmelig stridt og blandet med Stoergrces, Nor og Flæg. De kunne næsten alle henregnes til Haardbundseng, og man ladrr derfor Kreaturer græsse derpaa, naar Hoet ecngang er bjerget. T:l Estvadgaard haves og betydelige Aa-Cnge, som udgjore Gaardens vigtigste Herlighed. Men da disse Enge ligge lavt, ere de jevnligt udsatte for at oversvommes af den forbi lobende Skive, Aa. Derved bedærves baade Græs og Ho,'ja stundom bortfores mange s'crs af del sidsteø og Hobjergningen besværes. Langs med denne Aa og især henimod dens Udlob, plejer man derfor at be- gynde Engflcrltcn midt i Iunii. 2