Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
lag paa sine Steder, saasom i Estvad og Ejsing Sogne, er af be«
tydelig'Dybde og giver gode Skudtsrv.
Hobjergningen er i disse 2 Herreder, med faa Undtagelser,
heist ringe. Jscerdeleshed have de Sogne, hvor de bedste Agerjor-
der findes, storst Mangel paa Eng, hvilket Savn dog ikke bliver
saa føleligt her, hvor Grcesvexlcn er særdeles frodig, og hvor der
desuden frembyder sig den bedste Lejlighed til Kleveravl. Hjcrm
Herreds nordre Deel har ingen Aa-Enge, derimod, ligesom Skod-
borg, Vandfuld Herreder, nogle Enge langs Limfjorden, men disse
ere ej af de bedste. Paa begge Sider af den gjennem Holstebro
By lobende Aa, som mere vestligt benævnes Skjerum Aa, fal-
der vel paa den storste Strækning nogen Eng, mensom ikke faaer
synderlig Brede for ved Anens Udlob i Nissum Fjord; de vestlige
Sogne i Hjerm Herred, især Gjording Sogn, ere derfor godt fer,
synede med Enge, hvilke imidlertid ere underkastede den fornævnte
Mislighed ved Fjordvandets Stigen.
Handbjerg og Nyde Sogne med deres tvende Hovedgaarde
have, i Forhold til den ovrige Egn, temmelig betydelige Aa-En-
ge; Rydhauges frugtbare Eng, som ligger ved en Aa, der udgy-
der sig i Limfjorden, er ved en anseelig Dæmning beskyttet imod
Oversvømmelser fra Aaen. Endnu større Engstrækningec findes
ved Limfjorden, hvor denne stoder til den nordvestlige Deel af
Gindinq Herred. Nygaard har storst Part i disse Fjordenge, som,
uagtet Brakvandet i Fjorden, dog ikke kunne sammenlignes med
Marskeng hverken ihenseende til Mængden eller Godheden af
Hoet, hvilket er temmelig stridt og blandet med Stoergrces, Nor
og Flæg. De kunne næsten alle henregnes til Haardbundseng, og
man ladrr derfor Kreaturer græsse derpaa, naar Hoet ecngang er
bjerget.
T:l Estvadgaard haves og betydelige Aa-Cnge, som udgjore
Gaardens vigtigste Herlighed. Men da disse Enge ligge lavt, ere de
jevnligt udsatte for at oversvommes af den forbi lobende Skive,
Aa. Derved bedærves baade Græs og Ho,'ja stundom bortfores
mange s'crs af del sidsteø og Hobjergningen besværes. Langs med
denne Aa og især henimod dens Udlob, plejer man derfor at be-
gynde Engflcrltcn midt i Iunii.
2