Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
 20 I den sondre Deel af Skarild Sogn findes nogle Moseenge, som her ere af hoj Værd, da flere af Sognets Beboere maae kjobe Ho fra disse Enge, hvilket de betale med 24 ß. Cour. pr. Læs. Det er let at indsee, at Bonden i en saa ussel Egn, som desuden er langt fjernet fra Afsætningssteder, har ondt ved at bestaae naar han ikke ved hoj Grad af Flid og Nojsomhed stræber al bode paa Na- turens Karrighed. I Sunds Sogn falder betydelig Hobjcrgning paa Kjærenge, hvortil man og der bojlig kan trænge formedelst de skarpe Ager- marker, som opfluge al den Gjodning, der kan tilvejebringes. Vordegod, Vium, Rind, Assing, Felding, Ijorring, L>rre, Sinding og Aulum Sogne have og for storste Delen meget skarpe Jorder. I Rind Sogn sindes endog nogle Strækninger, be, siaaende af Flyvesand (saakaldte Sander), som for noget over 50 Aar siden aldeles odelagde en heel Bondegaard, Baslund kaldet; Præstegaarden er engang flyttet fordi den truedes af samme Skjoeb- ne; tet ved det Sted, hvor den nu ligger, er imidlertid ogsaa en Sande. En Deel af Rind Sogn, nemlig Byerne Vester, og Dster- Lind, har ret gode muldede Jorder, tildeels med leerblandel Under- lag. Sonder- Felding Sogn i Hammerum Herred har for det meste bedre Jorder, men er dog magrere end Borris Sogn i Bol- ling Herred, og da det ligger mellem begge, danner det paa en Maade Overgangen fra et af Vesteregnens skarpeste til et af dens bedre Strog. Paa nogle i bemeldte Felding Sogn opbrudle He- delodder fandt vi et leret Underlag, og de her for forste Gang lagte Furer saae vi at være næsten dækkede med Grønsvær, hvoraf kan sluttes, at disse Hedejorder ere i Stand til at yde gode Afgrøder. Mergel har man dog ikke kunnet finde paa dette Sted. Omtrent midt i Sinding Sogn ligger Sindinggaard, hvis Jorder oprindelige» ere af samme sandede Natur som den ovrige Egns. Ikkun nogle højtliggende Agre nordost for Gaarden have leeragtigt Underlag; forresten er dette Al eller guull Sand, som dog tildecls ligger i saadan Dybde, at samme ej naaes afPloven. VedOpdyrk- ning afMoser og Kjcer, som stedte til den gamle Agermark, har Gaarden vundet endeel godeVaarsoedsjorder. — NaarAulumSogn henregnes til den ringere Deel af Hammerum Herred, maa dog Hjersild By derfra undtages; thi denne har gode Muldjorder med Leer til Underlag. Hovedgaarden Leergrav har ret gode sandmul-