Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Dersom denne Mangel ikke var forhaanden i Snejberg Sogn,
vilde dette udentvivl være at ansce som det bedste paa det omtalte
Streg; thi Sognets Agermarker have et temmelig dybt, muldriigt
og leerblandet Jordsmon. De udgjore en nogenlunde jevn Flade,
som, især paa en Aarstid nnar disse Marker prange med rige Sæd-
afgrøder og yppig Græsvext, frembyder en behagelig Contrast imod
de tilgrcendsende lyngklædte Heder. Enkelte i Sognet kjobe Ho
fra Nabosognene, men forresten hjælper man sig med Agerhset.
En ikke liden Deel af Hammerum Herred indtage de saakaldte
Hedemoser, af hvilke de største forekomme i Sunds, Arre, Vildberg,
Ikast, Skarild, Felding, Rind og Vium Sogne. Hedcmoserne
selv indeholde deels Skudtorv, deels Maarjord, og henligge saa
godt som ubenyttede ; men ved Moserne findes hist og her grønne
Pletter, som, naar de kunne undværes fra Græsningen, fredes, for
at tjene til Hoflæt. Dog er Hoet af disse saakaldte ©rønner,
saavelsom Kjærhoel, sjeldent af god Beskaffenhed og ikke at ligne
med det, der bjerges paa AmEngene.
Det bedste Streg i Ulvborg og Hind Herreder sindes i den
vestlige Deel. Iordsmonet er vel ogsaa her sandet, men som
Folge afben overflødige Gjodning, indeholde Agermarkerne en
tilstrækkelig Andeel af Muld i betydelig Dybde for at kunne yde
rige Afgrøder; Underlaget er derhos ofte leerblandet. Upperlige
Jorder gives især i Veiling Sogn, paa Den Holmsland, i Rin,
dum og Stadil Sogne i Hind Herred. Af disse Jorder have nogle
i Belling og Rindum Sogne en temmelig hej, alle de øvrige en lav
Beliggenhed. Til Kjobstaden Ningkjobing er et Areal af circa 540
Tdr. Land, hvoraf 352 Tdr. Land ejes afPrivate. Formedelst disse
Jorders Gejlhed give de kun lidet Kjerne i Forhold til den Mængde
Straa, de frembære; Klever voxer her villigt uden at saaes, og
Græsningen paa Bymaxken er især indtil Juli Maaneds Begyn-
delse saa fortrinlig, at den neppe sindes bedre paa nogen anden
Kjobstadmark i Jylland, Horsens undtagen, (see Stiftsprovst Frosts
Beskrivelse over Kjobstaden Ningkjobing, Borris, 1817. S. 64).
Mindre gode Jorder have vel tildeelS Staby, Huuöbv, Nis,
sum og Ulvborg Sogne, men dog betydeligt bedre, end de østlige
Sogne t disse Herreder. Endog paa den smale Strimmel af dyr-
ket Land indenfor Klitterne, mellem Havet og Ringkjobing Fjord,