Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
23 Dersom denne Mangel ikke var forhaanden i Snejberg Sogn, vilde dette udentvivl være at ansce som det bedste paa det omtalte Streg; thi Sognets Agermarker have et temmelig dybt, muldriigt og leerblandet Jordsmon. De udgjore en nogenlunde jevn Flade, som, især paa en Aarstid nnar disse Marker prange med rige Sæd- afgrøder og yppig Græsvext, frembyder en behagelig Contrast imod de tilgrcendsende lyngklædte Heder. Enkelte i Sognet kjobe Ho fra Nabosognene, men forresten hjælper man sig med Agerhset. En ikke liden Deel af Hammerum Herred indtage de saakaldte Hedemoser, af hvilke de største forekomme i Sunds, Arre, Vildberg, Ikast, Skarild, Felding, Rind og Vium Sogne. Hedcmoserne selv indeholde deels Skudtorv, deels Maarjord, og henligge saa godt som ubenyttede ; men ved Moserne findes hist og her grønne Pletter, som, naar de kunne undværes fra Græsningen, fredes, for at tjene til Hoflæt. Dog er Hoet af disse saakaldte ©rønner, saavelsom Kjærhoel, sjeldent af god Beskaffenhed og ikke at ligne med det, der bjerges paa AmEngene. Det bedste Streg i Ulvborg og Hind Herreder sindes i den vestlige Deel. Iordsmonet er vel ogsaa her sandet, men som Folge afben overflødige Gjodning, indeholde Agermarkerne en tilstrækkelig Andeel af Muld i betydelig Dybde for at kunne yde rige Afgrøder; Underlaget er derhos ofte leerblandet. Upperlige Jorder gives især i Veiling Sogn, paa Den Holmsland, i Rin, dum og Stadil Sogne i Hind Herred. Af disse Jorder have nogle i Belling og Rindum Sogne en temmelig hej, alle de øvrige en lav Beliggenhed. Til Kjobstaden Ningkjobing er et Areal af circa 540 Tdr. Land, hvoraf 352 Tdr. Land ejes afPrivate. Formedelst disse Jorders Gejlhed give de kun lidet Kjerne i Forhold til den Mængde Straa, de frembære; Klever voxer her villigt uden at saaes, og Græsningen paa Bymaxken er især indtil Juli Maaneds Begyn- delse saa fortrinlig, at den neppe sindes bedre paa nogen anden Kjobstadmark i Jylland, Horsens undtagen, (see Stiftsprovst Frosts Beskrivelse over Kjobstaden Ningkjobing, Borris, 1817. S. 64). Mindre gode Jorder have vel tildeelS Staby, Huuöbv, Nis, sum og Ulvborg Sogne, men dog betydeligt bedre, end de østlige Sogne t disse Herreder. Endog paa den smale Strimmel af dyr- ket Land indenfor Klitterne, mellem Havet og Ringkjobing Fjord,