Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

26 allermeest ved deni 1822 indtrufne Vandflod, som gjorde at disse Jorders Dyrkning atter for flere Aar ophorte. Den nordre Deel af Egvad Sogn har lette Sandjorder, saa, som Tarum By, i den sondre Deel af Sognet aftager Sandet, og Agermarkerne til Byerne Norre- og Sonder-Foersom have til- deels et leret Underlag. Lyhne og især Strellov Sogne have gode leerblandede Jorder. Sonder-Vrum, Oddum og Houen Sogne have ret gode sandmuldede Agerjorder, for det meste med Underlag af Sand, nogle Steder af Gruus. Til Oddum og Houen Sogne er betydelig Hede. I Herredets vestligste Sogne er ikke fundet Mergel, derimod paa andre Steder, saasom i N. og S. Foersom Byer, hvor den haves i Overflodighed, hist og her i Houen Sogn og et Sted ved Mol» len i Sonder-Vium. Oddum Sogn, som har Afvexling af fmaa Bakker, Dale, Kjær, Moser og Bække, synes efter denne Situa- tion at maalte indeholde betydelig Mergel, som dog ikke er synder. Ugen eftersøgt, da den her kun benyttes lidet. I Nærheden af Nissum og Ringkjobing Fjorde ere Jorderne paa flere Steder overmande jernholdige. I Vederso, Staby og omliggende Sogne synes Ertsen at forekomme i störst Mængde og at være temmelig riigholdig; den kan her brydes i store Klumper, og er undertiden benyttet til Brondscrtning og istedelfor Grund- stene til Bygninger. I Skjern Sogn har man endog opfort en Smedie af store Stykker Jernerls, samlede i en Mose i Sognets Ogsaa paa Prcestegaardsmarken i Sonder.Bork findes Erks. El vigtigt Gode for Egnen omkring Nissum og Ningkjobing Fjorde er den betydelige Hobjergning, her haves, og formedelst hvilken Agerjorderne i denne Egn have opnaaet en hej Grad af Kraftfylde. Nærmest disse to Fjorde — c ni Limfjordsengene er oven- for meldt —ligge de tildeels ypperlige Marskenge, hvis Overlag er en Blanding af den saakaldte Slik eller Kloeg, som Fjordvandet afsætter, og af forraadnede Plantedele. Disse Enges Fortrinlighed skyldes Forbindelsen mellem Havet og Fjordene, ved Thorsminde- og Nyminde-Gabcne, hvorigjennem Havvandet strømmer ind. Hvor, Mi