Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

31 i Norre-Herred, have Part i disse Enge, som for det mesie ere riigboerende Geestenge, kun lidet marflblandede. Siden Udstift, ningen ere de ved den, efter Kammerraad og Landinspecteur Hyld- gaards Forflag, iværksatte hensigtsmæssige Udgravning og Oprens- ning særdeles forbedrede, saa at Hoet ej alene bjerges meget lettere end tilforn, men det er og af bedre Beskaffenhed, da Flæg, Siv og Ror nu maae vige for yppig Grcesvext. Disse Enge yde 3 til 4 Læs Ho og derover pr. Tonde Land eller Dags Slæt, (man reg- ner her en Tønde Land for hver Dags Slæt). Beboerne nærmest Skjern Aa hoste især Gavn af disse Enge, der ligge dem saa nær, øg som ere dem en væsentlig Ressource ved Dyrkningen af deres lette Sandjorder. Til en Bondegaard i Tårum By med 3 å 4 Tdr. Hartkorn kan aarligen bjerges indtil 100 Læs Ho. Lsn- borggaard har saa betydelige Enge, at Gaarden kan sælge meget Ho uden mindste Afsavn; de ere desuden ved Udgrøftning blevne forbedrede og udvidede. Der er endog Mænd i Vordegod, Vium og Lem Sogne (i Bolling Herred), som have erhvervet sig En g stif- ter ved Skjern-Aa, da de mangle Hodjerqning i Nærheden; disse Moend have en lang og besværlig Vej til Engene, ja kunne til. dcels ikke hente over 1 Lers Ho om Dagen. — Mange, som ikke selv have Part i disse Enge, kjobe aarligen nogle Læs Ho her, og betale soedvanligen Læsset med 1 til 2 Rd. Courant i Forhold til Høets Godhed og eftersom det hentes paa de fastere Enge eller paa de blødere nærmest Aaen, hvor Kjorslen er besværligere. Af alle Engene omkring Nissum og Ringkjsbing Fjorde saa- velsom af dem ved Skjern-Aa, tages soedvanligen kun een Slæt, da Estergroesningen ikke vel kan undværes, eftersom Agermarkerne her, hvor Arealet som oftest kun er lidet, ikke afgive fornoden Græsning. Marskengene vilde desuden intet yde anden Gang, naar Tørke indtraf efter forste Slæt, og da Marskhset tilmed kræ- ver lang Tid til at torres, vilde dette vanskeligen kunne opnaaes sildigt ud paa Sommeren. Ogsaa maatte disse Enge blive be- dærvede, dersom Frost indfaldt paa den nylig afflaaede »bedækkede Jordbund. Man sætter derfor Kreaturerne, baade Hornqveeg og Faar, paa Engene saasnart Høet om Forsommeren er bjerget. Dm denne Eftergræsning bliver god eller slet, beroer meget paa Vejrliget. Indtræffer Torke i Hoflætten, da afsvides Græsset i