Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

32 Bunden; Marskengrne blive da ganske brune og gule. Falder der- imod tilstrækkelig Regn strap efter at Hoet er slaaet, da lukker Græsset sig. Engene beholde deres smukke grønne Farve, og Efter, græsningen bliver fortrinlig. Naar Vandet om Esteraaret be- gynderat stige, hvilket tidligst indtræffer paa de nye lilvundne Enge, da disse ligge Fjorden nærmest, tages Kreaturerne ind paa de højere Græsgange. Hvor Engene ere tilbørlige« udgroftede, og dette er nu iværksat næsten paa dem alle, er endog Marstbunden, naar et ikke alt for vaadt Aar indtræffer, saa haard og fast, at baade Heste og Hoveder godt kunne gaae derpaa uden Skade for Engene.— Ud. grofrning er endnu tildeels forsomt paa Marskengene ved Belling, hvorfor der her hersker Foelledskab naar Kreaturerne flaaes lose. Hrst og her i disse Enge sindes mange lave Steder, hvor Vandet samler stg til Damme og Pytter, hvori der kun voxer Nor. Siden Udskiftningen have de vindskibeligste Lodsejere be- gyndt at fylde disse Fordybninger med den af Skjelgrofterne op* kastede Jord, som de beklæde med de fra disse tagne Græstorv, for at Grsnsvcer dessnarere kan danne sig derpaa. De østlige Sogne i Ulvborg, Hind, Bolling og Norre Her- reder savne meer eller mindre den Herlighed, som de vestlige Sogne og Egnen ved Skjern Aa ere saa rigeligen begavede med, nemlig gode Enge. Hine maae, forsaavidt de ej hente Ho fra Fjord-Egnen, hjælpe stg med det, der falder ved Aabredderne og i Lavninger mellem Bankerne. Imidlertid er denne Hodjergning paa sine Steder ikke ubetydelig. Saaledcs sindes i Vindby (Vind Sogn) ret gode Enge i en Dal mellem hoie nøgne Sandbanker. Ligeledes langs med de Aaer, som udspringe i Nor-Omme Sogn og falde i Skjerum, Aa. Vium Sogn i Skjellet mellem Bolling og Hammerum Her, reder har derimod stor Mangel paa Eng. Dyrvig og Drbek Byer i Houen Sogn, Norre Herred, have betydelige Aa-Enge; Paabol i samme Sogn har mindreHodjergning. Det sidste gjoelder ogsaa om Lyhne og Strellov Sogne, som derfor hente megetHo fra Bork Marsk og Tepperne. Med et par Ord ville vi her endnu omtale den Maade, hvor- paa man i Hedeegnene og især i Hammerum Herred bjerger Hoet, da -en fortjente at være almindeligere. Den er næsten her ligesom - ...................