Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

47 bejde, som i dette Sogn bliver at foretage til Vandets Udgravning, er for et Par Aar siden en Amts-Resolution afgiven. Den sydlige Deel af Faberg, Rom og Lomborg Sognes Ejen- domme lide mindre af skadeligt Vand, end de fleste ovrige Sogne i disse Herreder. I Skodborg og Vandfuld Herreder sindes mange smaa Moser adspredte hist og her, hvilke for det meste i den senere Tid ere bievne udtørrede og anvendte til Torvestjcer. Men delle Arbejde er dog gjerne saa ufuldkomment udfort, at det sjeldent er lykkedes at faae disse Mosepletter saa tørre og Bunden saa fast, at Torvene kunne stjoeres hele, hvorfor man maa lade sig noje med at faae Wlte, torv her. I Hjerm og Ginding Herreder lide Jorderne mindre af sta- deligt Vand. De lave Steder imellem Agrene benyttes som Eng; ffulde Vandet her bortledes, me tte Bakker ofte gjennemgra- ves, hvorved mere Jord gik tabt, end der vilde vindes ved Groft- ningen, som og næsten er el ukjendt Arbejde i denne Egn paa Agerjorderne, skjondt man vel indseer at Lavningerne undertiden meddele de tilstødende Agre for megen Fugtighed. Mindst vandhol- dige ere Jorderne i Olby, Asp, og de øvrige vestlige Sogne i Hjerm Herred, en Folge af deres hojere, tildecls bakkede Beliggenhed og deres mere sandede Natur. Meest lide Enge og Moser i den nord- lige Deel af Ginding Herred af overflødigt Vand, men de lade sig neppe udgrave, da de omtrent ligge i Niveau med Limfjorden, som skulde trække Vandet. Herved foraarsages ogsaa undertiden, som allerede berort, skadelige Oversvømmelser i Estvad, saavelsom Sevel vg Haderup Sogne naarAaen imellem Hagcbro og Skive stiger over sine Bredder. I Amtets øvrige Herreder lide Agerjorderne langt mere af 2orke end,af Fugtighed, undtagen paa det lavtliggende Kystland, c9 ellers paa de Steder, hvor Underlaget er leret. — I Alminde- lighed have hine Jorder en hoj Beliggenhed og saadant Fald, at det overflødige Vand uden Hinder kan aflobe med Aaer o'ß Bekke Ul Fjordene og Havet. Men ihvorvel det er sjeldent, at Sand- warkens Vintersæd tager Skade af Vinter- eller Foraars Bcedsten, indtræffer det dog stundom paa enkelte Pletter, hvor derfor vel-