Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Uagtet Skodborg,Vandfuld Herreder henhere ril den bedste
Deel af Amtet, er dog denne Egn, i hojere Grad end de fleste
andre, underkastet den Mislighed, at Jorderne lide meget af Suur«
hed. Endog paa hoje Steder ere de ofte side og fugtige, fordi
det stoerktlerede Underlag hindrer Vandet fra at synke. Forme-
delst deres ujevne Overflade gives der næsten i hver Ager lave
Steder, hvor Vandet samler sig, til stor Skade for Korn, og Græs-
vexten. Vaarsceden kan sjeldent blive nedlagt i betimelig Tid,
fordi Lavningerne, hvormed Agrene ere opfyldte, langt ud paa
Foraaret ere kolde og fugtige. Selv i Vaaningerne forulejliges
man meget af Fugtighed, og ikke blot i denne Egn, men paa hele
Vestkysten; her er del ikkun faa Steder muligt at have Kjcloere
underBygningerne.—Ofte er Beliggenheden i hine Herreder saadan,
at Jordens Siidhed vanskeligt lader sig afværge, efterdi Vandet ikke
kan flaffes Aflod fra de lave Steder uden ved en alt for betydelig
Mængde Grøfter, som ofte maatte kastes til en uforholdsmæssig
Dybde igjennem tilgrændsende Bakker og over flere Mænds Ejen-
domme. Jordbunden, som formedelst Lerets Mængde mangler
Porøsitet, giver just heller ikke stor Opmuntring til at anvende
megen Bekostning paa Groftning, efterdi enhver Groft som
oftest kun virker i en ganske liden Omkreds. Ogsaa i de sydlige
Sogne: Flynder, Moborg og Nees ere Jorderne, skjondt sandede,
dog paa sine Steder temmelig side.
Allermest lide Jorderne i Hove og Vandborg Sogne af Fug,
tighed, og fkjondt Beliggenheden her er nogenlunde jevn, gjores
der alt for lidet for at raade Bod derpaa. Overhovedet rammer
denne Bemærkning de fleste af Egnens Beboere; thi ihvorvel Ter-
rainet er, som sagt, paa mange Steder ugunstigt for Dandsafled,
ning, og endffjondt endeel Grøfter hist og her ere kastede, meest i
den sildigere Tid, gives der dog endnu adskillige Strækninger som
uden stor Bekostning kunde betydeligen forbedres ved delte Foreta.
gende, saaledes f. Ex. i Gudum, Heldum og Torring Sogne.
Ved den almindelige Udskiftning af Bovling Sogn, hvor
Jorderne ogsaa ere meget side, blev taget Bestemmelse om adskil,
lige Hoved, Aflednings Grøfter, som for hele Sognets Regning
skulde kastes og vedligeholdes; men denne Foranstaltning blev i
lang Tid kun meget ufuldkomment iværksat. Angaaende del Ar-