Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
58 og Soen tilgroet med Rsr; af disse voxe ogsaa endeel paa Brcd- derne af de forskjellige Aalob ved Skjernbro, og bjerges til Tækning. I den sidste Række afAar har man forresten ikke sporet nogen kjendelig, varig Formindskelse i de fleste ovenmeldte Soers Vand- masse, men vel en periodisk, saasom i dr af de sidstforlsbne Aar, da der om Vinteren kun faldt ubetydelig Snee og det paa ufrossen Jord, og da de fleste Somre forte en ualmindelig vedholdende Torke med sig. Men selv i disse Aaringer vides dog ingen Exem- pler paa Vandbeholdningers Formindskelse i den Grad, at derved er opstaaet Forlegenhed for Vand til Menneskers og Kreaturers Behov. Dette synes at vise, at hiin Vejrligets Charaktere ikke har havt nogen mærkelig Indflydelse paa Kilderne og paa den øvrige Vandmasse, som gjemmes i Jordens Skjod og forsyne Bronde og Vandinger. Kun Soerne i Hammerum Herred skulle have tabt en Deel af deres Vandmasse, hvortil Anernes Oprens- ning formenes at have bidraget det meste; thi vel har denne en ojebliklig Forsgelse af Soernes Vandmasse til Folge, men herved udtorres det vandholdige Jordsmon, hvorfra Soerne eller- efter, haanden rigeligere forsynedeS. Wed Groftning ere adskillige side Strækninger, meest i den Egn, der groendser til Nissum, og Ringkjobing,Fjorde, ganske eller tildeels befriede fra det overflødige Vand. — Wed deslige Foran, staltninger har man i det Hele taget ikke sporet nogen synderlig Aftagen i Vandbeholdninger; thi ak en enkelt lille So med flakl Vand er derved bleven udtorres, bor ej her komme i Betragtning; ved Stavning og Belling Enges Udgravning er f. Ex. en saadan So eller Dam nordligst i Stavning Sogn saa godt som forsvun, den, hvorved er vunden ubetydelig Græsning. Det er overhovedet saa langt fra, ak Vesteregnens Beboere i denne Henseende behove at uære nogen Frygt, at man tvertimod maatte onske Vandudgrav, ninz ni mulig Fremgang paa de mangfoldige Steder, som trænge dertil. Som et lidet Bidrag til Vandstederne- og Bandlobenes Hi, storie, kan endnu tilføjes: