Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 I Gjsdstrup So, Hammerum Herred, forefindes en Holm, kaldet Taarnborg, som for henved 100 Aar siden var en omflpdt D, hvorimod den nu er landfast. Paa en af de vidtløftige og tildeels lave Heder i Haderup Sogn, Ginding Herred, hvor der for circa 60 Aar siden aldeles intet Vandstade var kjendl, saaes for 20 til 30 Aar siden et saadant efterhaanden at samle sig, og tegnede til at blive en varig So, men er siden atter aldeles forsvundet, (aa at der hverken 1820 eller 1822, med deres sneefulde Vintre og vaade Somre, fandtes Vand. Paa Haderup Proestegaards Hede havde, saaloenge de ælb« ste Folk kunne erindre, været en So, der end ikke i de torreste Somre manglede Vand; men efter den sneerige Vinter i 1822— 1823 og paafolgende vaade Sommer blev den næsten ganske tor! I en liden Bek, som gaaer forbi Vejrum Prcestegaard, har Provst Krarup ikke kunnet fkjonne, at Vandmassen er formindsket i over 50 Aar, da han har kjendt den. Derimod har han af tto« værdige Folk labet sig fortælle, hvorledes den for henimod 100 Aar siden var meget mere vandriig og paa den Tid havde sil Udspring nf 7 Kilder, istedetfor at den, saaloenge han har kjendt den, kun er forsynet fra 2, undertiden fra 3 Kilder. 3. Rlimarer. formedelst Vesterhavets Nærhed er Luften sædvanlige« mere kold °9 raa, end i Landets Dsteregne, men Klimatet er forresten, som overalt i Danmark, afvexlende, med tørt og fugtigt Vejrlig.—De betydeligste Ulejligheder for Vesteregnens Agerbrug ere i klimatisk Hen, seende deels de idelige Storme fra Nord og Vest, der herske den længste Tid af Aaret, og deels den saakaldte Havsuge, en saltagtig Taage, som foraarsages ved Dunster, der opstige fra Havet, og som for det meste kommer ganske pludseligt, undertiden ved det klareste Vejr, og vælter sig frem med saadan Tethed og Hurtighed,