Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
al næsten alle Gjenstande blive indhyllede deri som i en fremstyr-
tende Skymasse. Denne Havsuge plejer at fore en isnende Kulde
med sig og er meget skadelig for al Vegetation. Indtræffer den i
Kornets Blomstringstid, eller ftrax eflerat Kjernen er ansat, da
har den især ødelæggende Virkninger; Nugen bliver enten gold,
eller indkrympen i Kjernen, og Vipperne faae Spring, eller, som
det i denne Egn kaldes, blive „skaarede," hvorved stal betegnes, at
Wippen faaer Skaar, ligesom Eggen paa en Kniv Havsugen stal
undertiden kunne strække sig lige fra Vesterhavet over det meste af
Jyllands Brede, men i Almindelighrd naatt den dog kun nogle
Miil ind i Landet.
Ogsaa Stormene have en særdeles ugunstig Indflydelse paa
Korn, og Grcesvexten, baade formedelst deres Voldsomhed og for.
wedelst den Kulde, de medføre; de hjemsøge Egnen næsten til alle
Aarets Tider, men i Særdeleshed er der to Perioder, da Vestvin-
den plejer at rase og anrette Skade, nemlig i Forsommeren ved
Soelhvervs længste Dag, da Rugen begynder at komme i Drce, og
kort for Host ved Bartholomceidag.
De skarpe, udtørrende Foraarsstorme fra Dst, Nord og Vest,
dog meest fra Vest og Nordvest, udeblive næsten aldrig; de ind.
træffe ved Piudsedagstid, og standse da al Vegetation; for dem
maae ikke blot den paa Marken stagende Seed boje sig, men ogsaa
alle Træer, som cre blottede for denne Vind og hvis Blade derved
afsvides som om Luerne havde viftet over dem. Del er og velbe-
kjendt, at næsten alle Træer i Vesteregnen helde mere eller mindre
imod Sydost.— Hoststormen, som sædvanlige« kaldes Bartholomæi.
storm, kan vel enkelte Aar udeblive; men Frygten for den er saa
stor, da den saa nær imod Host afflaaer meget Korn, især Byg,
at de Fleste hoste deres Byg tidligere, end de ellers vilde, og neppe
tor oppebie Kornets fulde Modenhed. Al Rughosten faldt flet ud
i Aaret 1825, kunde for en Deel tilskrives de jevnlige Storme,
som borlvejrede den nedlagte Sæd inden den havde faaetTid tilret
at befæste sig med sine Rodder i den af del fugtige Bintcrvejr op-
blodte Jord; ja Planterne bvrtblceste i saadan Mængde, at man
ved Diger og i Agerrene kunde opsamle hele Haandfulde deraf.
Indtræffer klart Vejr og Nattefrost i Marls og April, faa er
Torten gjerne vedvarende, med Dsten. og Norden-Vind; da er og