Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

62 Mængde voxne Træer; ved Sindinggaard var det samme Tilfældet. Med ostlige Vinde kan Havet derimod vel modtage en Deel af Sneen, der ej heller faaer Lejlighed til at opdynge sig saameget paa enkelte Pletter som i Egne, der ere rige paa Skove og Indheg- ninger. Naar Havtaagen indfinder sig, er det altid med Vest, eller Sydvest-Vind, der ogfaa gjerne give Tovejr, som vel altsaa forst yktrer sig ved Havsiden, men inden faa Timer naaer Osteregnen. At et enkelt Streg er bedækket med Snee, et andet ikke, hcender ofte i Jylland, som de fleste andre Steder; det samme er og Til- fældet med Regnen, som ikke i ethvert Aar falder ligelig. I hvad Forhold Temperaturen i Vesteregnen staaer til Osker, egnens, var det vel værd nojere at undersøge. Vift er det, at Kulden yllrer sig hist med større Slroenghed end her, meest en Folge af de idelige, voldsomme Storme, ligesom det ogsaa er almindeli- gen vedtaget, at deri Vesteregnen udfordres en storre Mængde Gjodning for at vedligeholde Jordens Kraft til at modstaae Kli. matets Naahcd. De mange Kjær, Hedemoser og andre side Jorder, som her sindes, uddunste en Mængde Vandpactikler, der ofte opfylde Atmosphæren med en kold Taage, hvorved de meeft lovende Rug- og Boghvede-Afgroder paa tilstødende Agre kunne ødelægges, naar denne Taage indfinder sig i Blomstringstiden eller kort efter. Meest mærkes Skaden paa de'Marker, der ligge osten og sydost for hine fugtige Steder, og især efter Nattefrost, der, som meldt, paa den Aarstid jevnligen indtræder. At Groden ffulde komme sildigere i Jorden i Vesteregnen end i Dsteregnen paa lige Bredegrad, har man dog ikke erfaret. Formedelst hiin Egns paa de fleste Steder lette Jorder kan man her pleje tidligt, og naar Agrene ikke ere udlagte i alt for kraft, los Tilstand, og Torke ej indtræffer, seer man, at Græsset tidli, gen fremspirer i disse Sandegne, som Frosten desuden snarere for- lader; og da Underlaget sjeldent er vandholdigt, kan Vinterfugtig, heden lettere finde 21fløb, ligesom Soelstraalerne hurtigen opvarme Sandjorderne.—Saaetiden er i de enkelte Dele afAmtct hojft for- fljellig. I Hedeegnene faaes Rugen helst 8 Dage for og 8 Dage efter Michelsdag; i Borris og Skjern Sogne samt Nsrre-Herred, saaes den vel endog 14 Dage til 3 Uger for Michelsdag; i Amtets