Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

63 nordlige Herreder saaeri senere ifølge gammel Uflik. Bygget saars overalt helst nogle Dage for eller efter 1ste Maj hvis Jorden ej endnu er for vand. Er Danmarks Klima i det hele taget ikke det gunstigste for Agerdyrkningen, saa gjelder dette isoerdeleShed for Vestkanten af Jylland. Imidlertid kunne dog de fleste Arter af Tree- og Jord« frugter lykkes og opnaae næsten samme Fuldkommenhed endog tet ved Vesterhavet, som i de østligere Egne, naar der blot haves til- strækkeligt Læ, en god Jordbund, og man ikke lader det mangle paa en omhyggelig og forstandig Pleje. Derom vidner, blandt andet, Norre-Vosborg Have, som aarligen afgiver mange og gode Tree, frugter, baade ZEbler, Pærer og Blommer. Ogsaa Meloner og Viindruer har man fremdrevet her, saavelsom i adskillige Herre- gaardshaver i de ostlige Herreder i Ringkjsbing Amt. I Hen- seende til Cerealierne, da dyrkes Hveden kun af Enkelte, og næ, ften aldeles ikke i Skodborg-Vandfuld-Herreder, hvor dog de lerede Jorder synes at opmuntre dertil. Erfarne Landmænd, som her have forsøgt denne Avl, have atter ophørt dermed, fordi, som de sige. Hveden blev ringe og mindre meelrig i Kjernen, paa Grund afKlimatetsHaardhed og den kolde Jordbund. Men sandsynligst er det, at Jorden ikke her er bleven tilborligen behandlet med Brak; thi paa andre Steder i Vesteregnen har man dog avlet me- get god Hvede. Uden Lee trives intet Tree i denne Egn; og der haves Beviser nok paa, at de heftige Storme her ere Trcevextens værste Fjende. Endog 50,aarige Frugttræer ødelægges strax naar Læet borttages, og naar Træerne rage op over det, der ffulle beskytte dem mod Blæsten, gaae de soedvanligen ud. En Række af skjenne Aske- og Elletræer, som mod Vest dannede det yderste Værn for Norre« DosborgHave, bleve i 1823 halvt omkastede af den heftige Storm, °9 ere siden alle udgaaede, skjondt de vare 40 Aar gamle og havde vpnaaet antagelig Hojde og Forlighed. Den Egn, der groendser umiddelbart til Vesterhavet eller til Fjordene, er vel allermcest udsat for alle hine Misligheder, saameget ^ere fom Landet paa den største Strækning er fladt, og Sand- rillerne langs Kysten kun frembyde ubetydeligt Lee. Men selv llere Miil østligere yttrer Stormen sig omtrent med lige Voldsom,