Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
nordlige Herreder saaeri senere ifølge gammel Uflik. Bygget saars
overalt helst nogle Dage for eller efter 1ste Maj hvis Jorden ej
endnu er for vand.
Er Danmarks Klima i det hele taget ikke det gunstigste for
Agerdyrkningen, saa gjelder dette isoerdeleShed for Vestkanten af
Jylland. Imidlertid kunne dog de fleste Arter af Tree- og Jord«
frugter lykkes og opnaae næsten samme Fuldkommenhed endog tet
ved Vesterhavet, som i de østligere Egne, naar der blot haves til-
strækkeligt Læ, en god Jordbund, og man ikke lader det mangle paa
en omhyggelig og forstandig Pleje. Derom vidner, blandt andet,
Norre-Vosborg Have, som aarligen afgiver mange og gode Tree,
frugter, baade ZEbler, Pærer og Blommer. Ogsaa Meloner og
Viindruer har man fremdrevet her, saavelsom i adskillige Herre-
gaardshaver i de ostlige Herreder i Ringkjsbing Amt. I Hen-
seende til Cerealierne, da dyrkes Hveden kun af Enkelte, og næ,
ften aldeles ikke i Skodborg-Vandfuld-Herreder, hvor dog de lerede
Jorder synes at opmuntre dertil. Erfarne Landmænd, som her
have forsøgt denne Avl, have atter ophørt dermed, fordi, som de
sige. Hveden blev ringe og mindre meelrig i Kjernen, paa Grund
afKlimatetsHaardhed og den kolde Jordbund. Men sandsynligst
er det, at Jorden ikke her er bleven tilborligen behandlet med
Brak; thi paa andre Steder i Vesteregnen har man dog avlet me-
get god Hvede.
Uden Lee trives intet Tree i denne Egn; og der haves Beviser
nok paa, at de heftige Storme her ere Trcevextens værste Fjende.
Endog 50,aarige Frugttræer ødelægges strax naar Læet borttages,
og naar Træerne rage op over det, der ffulle beskytte dem mod
Blæsten, gaae de soedvanligen ud. En Række af skjenne Aske- og
Elletræer, som mod Vest dannede det yderste Værn for Norre«
DosborgHave, bleve i 1823 halvt omkastede af den heftige Storm,
°9 ere siden alle udgaaede, skjondt de vare 40 Aar gamle og havde
vpnaaet antagelig Hojde og Forlighed.
Den Egn, der groendser umiddelbart til Vesterhavet eller til
Fjordene, er vel allermcest udsat for alle hine Misligheder, saameget
^ere fom Landet paa den største Strækning er fladt, og Sand-
rillerne langs Kysten kun frembyde ubetydeligt Lee. Men selv
llere Miil østligere yttrer Stormen sig omtrent med lige Voldsom,