Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
præstere Betalingen, gaaer meget Gods efterhaanden tilbage under
Gaarden; Hoveri forrettes. Sogaard paa Den Holmsland har
65 Tdr. Hrtk. Fæstegods paa Klitterne, hvis Beboere ved deres
Fæste ere forbundne tit, ved forefaldende Strandinger al gjore Ho-
veri for Sogaards Besidder, der tillige er Forstrandsejer, ogaf
denne Aarsag vedbleve disse Bonder at være Fæstere, medenö der-
imod det Gods, som Gaarden haode paa Holmsland, er afhændet.
Pallesbjerg og Norre- Vosborg i Ulvborg Herred, samt Ulsund i
Skodborg Herred ere de Gaarde, hvorfra Bondergodset senest fra-
solgtes, nemlig fra den forste iAaret 1817, fra den anden i Aa-
rene 1818—1822, og fra den sidste i 1830 efter Ejerens
Dod.
Af de forhen complette Gaarde er nok Norre-Vosborg den
eneste, der har beholdt Hovedgaardstaxten samlet. Forrestenere
ved næsten alle de udstykkede Herregaarde Huusmænd bosatte paa
Hovedgaardstaxten, med Forpligtelse at forrette nogle Gangdage.
Herved er paa sine Steder atter opstaaet et Slags Fcelledffab, i det
Huuslodderne ere afstukne faa tæt ved Gaardens Bygninger, at
Markfred er uopnaaelig, i det mindste uden forsvarligt Hegn; f.
Ex. ved Pallcsbjerg, hvor Lodderne til de paa Hovmarken etable-
rede Huse greendse umiddelbart til Gaardens nærmeste Agre uden
at noget Hegn er derimellem.
Da de fleste Bonder i Amtet alt i mange Aar have været
Selvejere, er deres Forfatning vistnok i det hele bedre, end i andre
Egne, hvor Beboerne forstien sildigere Periode kjobte deres Gaarde,
hvorpaa der som oftest hefter en trykkende Gjeld, som derimod Hine
havde Lejlighed at afbetale i bedre Tider. Forend de mislige Gon?
juncturer indtraf, fandtes, paa Grund heraf, mange velhavende
Bonder i Amtet, af hvilke adstillige i de gode Egne endog havde
bapitaler udestaaende.
Men ogsaa iblandt de gamle Selvejere gives der nogle, som,
fordi de forsomte at afgjore deres Skyld i et belejligere Djeblik,
nu maae forrente Capitaler, som de i Krigsaarene kunne have
betalt ved at sælge et Par Heste, ja en Ko. Exempel paa det
sidste vides.
Blandt dem, der i Aarene 1811 til 1817 enten kjobte Ejen-
domme, eller, som hyppigere var Tilfældet, overtoge deres Fædrene«