Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

70 gaarde imod at udstcede Panteobligcrtioner til deres Sodffende eller Overformynderiet, ere mange blevne forarmede; thi naar Ti- den kom at Pengene ffulde betales, have de maattet forlade Alt. Et mere indskrænket Hestehold end i Hoveriets Dage, er maa, fkee en af de gavnligste Folger, Selvejendommens Indførelse umiddel- bart har havt i Henseende kil Agerbruget; fljondt det dog herved maa bemærkes, at der altid har voeret et bedre.Forhold i Besætning af Heste og Qvæg i Vesteregnen, end i den øvrige Deel af Landet, og at Hoveriet ikke skal have været meget trykkende der. Men det var ej heller at vente, at Forandringen ffulde yttre nogen mærkelig Indflydelse paa Agerdyrkningen; thi Exempler paa noget Bedre savnedes, og savnes endnu paa flere Steder den Dag i Dag. Ordentligviis ffulde Proprietairerne være de forste til at bane Vejen til Forbedringer; men betænker man, at mange, ja maastee de fleste Herregaarde, som for vare Seede for nogle af de rigeste, meest anseete Familier i Staten, ved Udparcellering kom, og tildeels endnu ere, i Prangeres og Bonders Hænder, faa er det ikke underligt, om Tingene her forbleve ved det Gamle. Kreaturhandlerne ere jo lige saa ofte fraværende, som hjemme, hvorved Gaardens Drift forsømmes, ja stundom endog betragtes som en Bisag. Bleve Hovmarkerne i fordums Dage flet dyrkede, — en sædvanlig Folge af Hoveriet,— saa vandtes for flere af disse Marker neppe noget ved Udstykningen, der ligesaa lidet skaffede dem en bedre Dyrkning, som den gav Bonden et folgevoerdigt Exempel for Dje. Undta- gelser gives vel herfra. Saaledes kunne vistnok opvises Exempler paa, at der ved Hovedgaardsparceller holdes, forholdsviis til Hart- kornet, dobbelt Besætning imod for, medens Gaardene vare sam- lede, uagter Tiendens Oppeborsel in natura er bortfalden. Men, hvor saadant er Tilfældet, maa det dog som oftest mere hidledes fra foretagne Grundforbedringer, især paa Enge og Græsgange, end fra en i det hele bedre Dyrkningsplan, og Forbedringerne have maastee snarere voeret Folge af Udskiftningen, end af Parcelle, ringen. Bondcrgaardes Udparcellering i Smaalodder har ikke fundet Sted i den Almindelighed eller forholdsviis i den Grad, som Her- regaardenes Adsplittelse; sandspnligviis en Folge af, at der paa den Tid, da Banderne bleve Selvejere, var storre Velstand iblandt