Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

73 og Havet kunne Huusmænd nogenlunde bestaae ved Hjælp af Fiffe« riet; her sindes de ogsaa bosatte i størst Antal. Paa nogle andre Steder gives der dog ej heller faa, selv af jordlose Huusmoend, saaledes i Sevel, Ikast, Rind, Herning, Snejberg og Torrrng Sogne. De fordeelagtigste og meest passende Parceller i Hedeegnene an, sees at være Boelstedrr paa 1 til if Tdr. Hartkorn med netop saa megen Jord, at den kan drives med 2 Stude. Slige Steder have ofte svaret bedre Regning end de storre Gaarde; ere blevne, og blive endnu, forholdsviis dyrere betalte, og af dem seqvestrere- des faa eller ingen for Kongelige Skatter, medens dette desværre ofte var Tilfældet med Gaardene. En medvirkende Aarsag til alt dette, er, at de sidste som oftest gjore Hestehold nødvendigt, me- dens Boelstederne dyrkes med Stude. At der iovrigt paa disse næsten altid avles mere og holdes flere Kreaturer forholdsviis til Hartkornet, end paa Gaardene, kommer aabenbart deraf, at Jor- den plejes bedre, og Alt passes og tages nojere, fordi det lettere kan oversees og overkommes; hvoraf kan sluttes, at Bonden i He- deegnene stundom har mere Jord, end han kan dyrke tilborligen, endskjondt her til Lykke ikke giveS mange store Bsndergaarde, i det de fleste ikkun have 1, 2 hejst 3 Tdr. Hartkorn. Paa Boelstederne hersker fremfor nogensteds Flid og Tarvelighed, medens Gaardenes Vidtløftighed ofte betager Besidderen Modet, eller og forforer ham til taabelige Forventninger. Stundom har man feet, at en Bonde maatte gaae fra en Heelgaard, og derimod siden har staaet sig særdeles vel som Besidder af et Boelsted; thi Vindskibelighed, og i det Hele Opbydelse af egne Kræfter har her lønnet sig bedre, end i den større Virkekreds, hvortil desværre saa ofte den Paa, gjeldendes personlige og pecuniaire Evner staae i Misforhold. — Vel fordre Boelsteder i mange Tilfælde en forholdsviis større Driftskapital og Arbejdskraft, end Gaardene; men hines Besid« dere kunne da blive i Stand til at give adskillige gode Exempler selv for Gaardmcendene, netop formedelst den større Kraflanven- delse, hvorover de have at byde. Bliver Boelstedets Familie stor, afgiver den Tjenestefolk og Daglejere , men det gjore Gaardene kun sjeldent. Imidlertid var del ønskeligt, at saadanne Boelste- drr ikke bebyrdedes med alt for ftor Aftægt, hvad hidtil jevnligen