Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
er fieet. — Som en Nødvendighed for dem ansees det ogsaa, at
de i nærliggende Moser eller Kjær have tilstrækkelig Græsning saa-
vel til hine Arbejdsstude, som til et Par mindre til Opdræt, da
Agergroesningen i disse Egne næsten altid er utilstrækkelig til Koer
og Faar, og upassende for Plovstuden, der i en Hast maa kunne
faae Livet fuldt, inden den lægger sig til Hvile; hvor hiint mang-
ler, maa Boelsmanden holde et Par Heste, og paa dem tabes be.
standigt, medens Studene kunne give en reen Indtægt, naar de,
6 å 8 Aar gamle, sælges.
Endfljondt der begyndtes med Bondergaardes Udparcellering
henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, især fra 1798 af
(saavidt vides foretoges den forste Udstykning af denne Slags alle-
rede i 1792, med en Bondegaard i Birk By, Gjellerup Sogn),
havde man dog for faa Aar siden endnu ikke — Folkemængdens
deraf flydende Forøgelse uagtet — sporet nogen betydelig Tilvext
i Tyendeklassens Antal. Dertil kunne og være flere Aarsager,
hvoriblandt bor bemærkes den gængse Ustik, at Karle og Piger hel-
lere lobe sammen-, i Haal) om at bosærte og ernære sig paa en
Hede-Parcel, end de tage fast Tjeneste. Ogsaa drage mange af
Egnens Tjenestefolk til Sønderjylland. Imidlertid er der dog en
talrig Flok af vordende Tyende i Opvext, hvortil Kokoppe.Jnd,
podningen, som nu strængt overholdes, ogsaa meget har bidraget.
Parcelleringen har unoegteligen foranlediget, at mangt et
Stykke Hedejord, som ellers ikke var blevet opdyrket, er bragt un-
der Ploven. Dog gives der ikke eet blandt hundrede Exempler paa
Parceller, der uden Forbindelse med, eller Tilstod fra allerede til«
værendeJordbrug, have gjort synderlig Fremgang, sijondt et bedre
Udfald udentvivl havde viist sig, dersom den rigtigste Fremgangs-
maade altid var blcven fulgt ved Opdyrkningen. Er en Hedeparcel
aldeles blottet for Eng, hvilket ofte er Tilfældet, da har det desu-
den lange Udsigter med Opdyrkningen. Hvor Eng findes ved en
Ejendom, som i Hede,Egnen udstykkes, burde derfor enhver af Par,
cellerne, de mindre med de ftsrre, tillægges Andeel deri, saa at
dog en 2 til 4 Læs Ho kunde derpaa bjerges.
Iovrigt ville Mange ikke indrømme, at Agerdyrkningen i det
Hele har vundet ved Bondergaardes Udparcellering. Men i denne
Henseende kan dens Indflydelse vel have været mere og mindre