Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 viis især paa Grund af, ot de Anderster og jordlose Huusmænd, som tilforn existerede i denne Egn, havde alt paa den Tid for største Delen erhvervet sig Parceller, som derfor senere ikke søgtes meget. Dog har egentlige« Forordningen af 3 Decbr. 1819 medfort en betydeligere Standsning i Parcelleringen; thi fra den Tid af er overhovedet kun faaParceller afhændede fra Gaardene. Endffjondt der vist var al Anledning, grundet paa Erfaringer fra forffjellige Steder i Landet, til at foreffrive Indskrænkninger, som de. denne Anordning paabyder, faa har man dog formeent, at baade Amtets locale Forhold og Conjuncturerne vare saadanne, at dette generelle Lovbud har havt mindre heldige Folger, saavel for det Almindelige som iscer for dem, der fsleligst ramtes af disse Indskrænkninger i deres Ejendomsret. Det ansees afgjort, at adskillige Gaardmænds Ruin kunde i de tilbagelagte Trcengselsaar have været forebygget, naar det havde været dem tilladt, efter de forhen gjeldende Regler, nt afhænde Parceller fra deres Gaarde, da de derved kunne have tilvejebragt mere og mindre klækkelige Summer til deres Gjelds Afbetaling i Aarene 1820 og 1821, da Ejendommene ikke vare sunkne saa aldeles i Priis som siden. Desuden har den derved standsede Ejendoms-Parcellering foranlediget en endnu fladeligere Udstykning, i det Gaardejere, som nu ikke længere kunne afhænde Parceller fra deres Gaarde naar de ej beholde 20 Tdr. Land af bedste Taxt tilbage til Gaarden, eller som i Henseende til Parcel- Loddernes Figur og andre Omstændigheder ikke ville rette sig efter Bestemmelserne i Forordningen af 3 December 1819, overlade enkelte Stykker af deres Ejendomme til Fæste, imod en vis aarlig Afgift. Paa denne Maade blive nu ligesaa mange Huse opforte som forhen og ligesaa mange Familier bosatte under lidet lovende Udsigter, da det ej er at vente, at en Huusmand stal tage sig med lige saa megen Iver af en Lods Opdyrkning og Bearbejdning, hvilken han blot har i Fæste, som naar den var hans Ejendom, og det Tilfælde desuden allerede ikke sjeldent er indtruffet, at saadanne Huusmænd, naar de have anvendt Tid, Flid og Bekostning paa at opfere en Bygning og indrette deres Agerbrug, pludseligen see sig deres Foestejorder berøvede, i det Gaardene, for Fæste-.Overla- delsen fandt Sted, have været bebyrdede med Prioriteter, hvori kreditorerne faae sig foranledigede til at gjoce deres Ret gjeldende)