Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
viis især paa Grund af, ot de Anderster og jordlose Huusmænd,
som tilforn existerede i denne Egn, havde alt paa den Tid for største
Delen erhvervet sig Parceller, som derfor senere ikke søgtes meget.
Dog har egentlige« Forordningen af 3 Decbr. 1819 medfort en
betydeligere Standsning i Parcelleringen; thi fra den Tid af er
overhovedet kun faaParceller afhændede fra Gaardene. Endffjondt
der vist var al Anledning, grundet paa Erfaringer fra forffjellige
Steder i Landet, til at foreffrive Indskrænkninger, som de. denne
Anordning paabyder, faa har man dog formeent, at baade Amtets
locale Forhold og Conjuncturerne vare saadanne, at dette generelle
Lovbud har havt mindre heldige Folger, saavel for det Almindelige
som iscer for dem, der fsleligst ramtes af disse Indskrænkninger i
deres Ejendomsret. Det ansees afgjort, at adskillige Gaardmænds
Ruin kunde i de tilbagelagte Trcengselsaar have været forebygget,
naar det havde været dem tilladt, efter de forhen gjeldende Regler,
nt afhænde Parceller fra deres Gaarde, da de derved kunne have
tilvejebragt mere og mindre klækkelige Summer til deres Gjelds
Afbetaling i Aarene 1820 og 1821, da Ejendommene ikke vare
sunkne saa aldeles i Priis som siden. Desuden har den derved
standsede Ejendoms-Parcellering foranlediget en endnu fladeligere
Udstykning, i det Gaardejere, som nu ikke længere kunne afhænde
Parceller fra deres Gaarde naar de ej beholde 20 Tdr. Land af
bedste Taxt tilbage til Gaarden, eller som i Henseende til Parcel-
Loddernes Figur og andre Omstændigheder ikke ville rette sig efter
Bestemmelserne i Forordningen af 3 December 1819, overlade
enkelte Stykker af deres Ejendomme til Fæste, imod en vis aarlig
Afgift. Paa denne Maade blive nu ligesaa mange Huse opforte
som forhen og ligesaa mange Familier bosatte under lidet lovende
Udsigter, da det ej er at vente, at en Huusmand stal tage sig med
lige saa megen Iver af en Lods Opdyrkning og Bearbejdning,
hvilken han blot har i Fæste, som naar den var hans Ejendom, og det
Tilfælde desuden allerede ikke sjeldent er indtruffet, at saadanne
Huusmænd, naar de have anvendt Tid, Flid og Bekostning paa
at opfere en Bygning og indrette deres Agerbrug, pludseligen see
sig deres Foestejorder berøvede, i det Gaardene, for Fæste-.Overla-
delsen fandt Sted, have været bebyrdede med Prioriteter, hvori
kreditorerne faae sig foranledigede til at gjoce deres Ret gjeldende)