Race-Hunde

OM HUNDEHOLD. Det at eje et Dyr, paalægger os den Pligt at vide, hvorledes vi skulle behandle det, og at gjøre os den Ulej- lighed at sørge for det. Uden at denne Pligtfølelse i til- strækkelig Grad er tilstede, burde efter min Mening ingen have Ret til at eje noget Dyr. Naar vi skal anskaffe os en Hund, bør vi først og fremmest gjøre os klart, at man maa give Afkald paa en lille Smule af sit eget dyrebare »Jeg«. Thi hvis man skal have Fornøjelse og Nytte af sin Hund, maa man arbejde sig til Forstaaelse med den. Det er Hovedbetingelsen, at Hunden ved, hvad man ønsker den skal gjøre eller ikke gjøre. Et lunefuldt Menneske bør have saa megen Selvkritik, at han siger til sig selv, naar jeg ikke kan styre mig selv, hvorledes skal jeg saa kunne styre en Hund. Den ene Dag vil vedkommende maaske prygle Hunden for det samme, han vil kærtegne den for den næste. Nej, det gjælder om at være bestemt overfor Hunden; mærker den først, at den har en Herre, som er god imod den, men fordrer ubetinget Lydighed og aldrig forlanger noget udover dens Evner, da befinder den sig vel og vil vise sig sin Herre hengiven og tro, vise sig som sin Herres Ven, en bedre Ven, end han kan finde blandt Menneskene. Hunden kan være til stor Nytte for Mennesket, den kan forsvare sin. Herres Liv, vogte hans Hus og Hjem, holde hans Ejendom fri for Rotter, vogte Faareflokkene, paa Jagten søge Vildtet op, gaa ned i Rævehulen for at jage Mikkel ud. Der er næppe nogen fornøjeligere Sport end Rævejagt med gode Hunde; man ønsker jo Hævn over