Race-Hunde

6o runde. Halen er tyk ved Roden og løber ud i en Spids, bæres lige og maa ikke kuperes. Haarlaget krøllet, men ikke uldent. Paa Hovedet har den en Haardusk af lange, bølgede Haar, som falder i en Snip ned over Øjnene. Haarene i Ansigtet ere korte. Farven mørkbrun uden hvidt, dog kan en lille hvid Stjerne i Brystet og hvidt paa Taa- spidserne tillades. Gravhunden. Denne Race er ældgammel, og allerede fra det syttende Aarhundrede ser man den afbildet i franske Værker. Ty- skerne have særlig taget sig af Racens Forædling. Gravhun- den anvendes særlig til Jagt paa Ræv og Grævling. Dens Bygning egner sig godt til Arbejdet under Jorden, den lange Krop, de lave Ben og dens Bid stemple den som Gravhund i Ordets egentlige Betydning. Den anvendes ogsaa under I iden til Jagt over Jorden og cr meget yndet som Selskabs- hund. Om Gravhundens Afstamning vides intet bestemt, ej heller fra hvilket Land den er kommet, nogle mene Ægyp- ten, andre Spanien o. s. v. Hovedet langt, Baghovedet fladt hvælvet og bredt, bliver smallere henimod Næsen. Ingen Pandeafsats. Læberne kun lidt overhængende, men danner en tydelig Fold i Mundvigen. Snuden er spidst tilløbende. Ørerne meget højt ansatte, langt tilbage paa Hovedet, saa at Afstanden mellem Øjnene og Ørerne hos Gravhunden er større end hos andre Jagthunde, de skulle hænge tæt ind til Hovedet. De ere middellange, temmelig brede og afrundede forneden. Øjnene middelstore og runde med et livligt og skarpt Udtryk. Halsen lang, set ovenfra bred og kraftig uden Afsats fra Skuldrene og med jævn Overgang fra Bryst til Hoved. Tænderne maa passe nøjag- tigt over hinanden. Tandsættet er kraftigt, særlig Hjørne- tænderne i Overkjæben er stærkere udviklet end hos andre Hunde. Halshuden er løs uden at danne nogen Hængehud. Ryggen er meget lang, bred over Nyrepartiet og let hvælvet.