Race-Hunde

Forfatter: Nancy Madsen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 599

Oplag: 2500 Ekspl.

Billederne udførte i Nordisk Reproduktionsanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
7« bievne enige om at sætte den ud af Betragtning og arbejde for at faa »Jämtlandshunden« frem. Da man hidtil har savnet distinkte og korrekte Beskri- velser af denne for Norge og Sverrig fælles Hunderace, som af flere andre nordiske Spidshunderacer, har den norske og svenske Kennelklub i Fællesskab nedsat en Komité, der har faaet den Opgave, at udarbejde Forslag til Racemærker for de nordiske Spidshunderacer, hvor saadanne ikke findes, og at revidere de Racemærker, der haves. Da nævnte Komités Arbejde endnu ikke foreligger, skal vi ikke gjøre Forsøg paa at anføre fuldstændige Racemærker for Dyrehundens og Finnehundens Vedkommende, men kun i Hovedsagen be- skrive disse Hundes Exterior. Dyre hunden er en kraftig, noget kort og tætbygget Hund. Hovedets Størrelse er i Forhold til Kroppen, og bredest mellem Ørerne. Forbenene rette, Bagbenene kun lidet bøjede i Haseleddet. Halen stærkt ringet over Ryggen. Farven er graa i forskjellige Nuancer. Haarlaget er tæt, men ikke langt. Vægt 15—22 Kg. Hanhundens Størrelse er fra 45 — 55 Cm. og Hunhundens i Forhold hertil. Hvide Aftegn og Sporer bør helst ikke findes. Dyre- eller Jämtlandshunden er meget udbredt i Norge og Sverrig, dog mindst i sydligt beliggende Landsdele og ved Kysten. De bedste Stammer forekomme i Norge i Østerdalen og tilgrændsende Distrikter. I Sverrig i Jämtland (heraf Betegnelsen »Jämtlandshund«). Den benyttes fra gammel Tid af til Jagt paa Elsdyr Rensdyr og Bjørne, enkelte Steder bruges den ogsaa til Jag paa Fugle. Til Jagten paa Europas største Vildt, Elsdyret, anvendes den paa to Maader, nemlig som »Ledehund« og som »Løshund«. Ved førstnævnte Jagtmethode føres eller ledes1) Hunden J) Man ser forøvrigt altid skrevet »Ledhund«. Dette er selv- følgelig fejlagtigt, da Betegnelsen stammer fra at lede og ikke fra Led.