Hvorledes skal landmanden stille sig over for De Danske Sukkerfabriker
Et indlæg til overvejelse for den praktiske landmand

53 udtalelser for oprigtige og alvorlig ment — forfejlet deres mål og måtte opgive ævred. Derimod synes jog, at vi fra landbrugets side, uden nogen vold mod fabrikerne eller tilsidesættelse af deres grundordning, kunde gøre det tilbud, at fabrik- ernes anlægskapitaler blev forrentet med 4 å 5 procent foreløbig og afdragne med en dertil svarende amortisa- tionssum, hvorimod det øvrige udbytte måtte tilfalde roedyrkerne, og under en sådan ordning vil fabrikerne kunne stole på landmændenes fulde tillid. Men dermed følger også, synes det mig, at en del af don storartede administration bliver overflødig. En del af landmændene ser også med en vis mistillid på de mange driftsbestyrere og forvaltere, som de be- tragter mere som værende (il for fabrikernes end for landmændenes skyld. Jeg har nemlig hørt flere roe- dyrkere udtale, at der manglede niænd ved fabrikerne, som varetog landmændenes interesser. Denne opfattelse er vist også vel begrundet og meget berettiget at frem- sætte af landmændene. Men hvis »Un Danske Sukkerfabriker« vil gå ind på en sådan ordning af industriens stilling til landbruget, hl iver an delsfabrikerne da ikke overflødige? Det kunde vel synes så for en overfladisk betragtning, men en sådan opfattelse er urigtig. Det er min mening, at landmændene selv må være grundere af roesukkerindustrien, men en udvikling af de grunde, som jeg støtter denne mening på, vil her føre os for vidt. Hvor man i fremtiden ønsker ny sukkerfabriker anlagt, må det være landmændene selv, der opfører dem