Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

— 2 — Et Kolonihaveanlæg har, som det vil ses af hosstaaende Afbildninger, megen Lighed med en moderne By, kun at det hele er anlagt efter en formindsket Maalestok. Lysthusene i de forskellige Haver opføres af den enkelte Kolonist selv, medens den eller de, som forestaar det store hele, foreskriver Regler for „Kolonistsamfundet“ paa samme Maade som Kommunalbestyrelsen i en velordnet Kommune. Kolonihaven er et godt Surogat For den, som ej kan rejse paa Landet, Den er Vinter og Sommer altid parat Til Værn mod Sygdom og meget andet. Den byder Fred og Hvile efter Dagens Møje, Giver af og til lidt Hjælp til Bordet, Den kan glæde Sindet og fryde vort Øje; Thi Blomstens Sprog tolker mer end Ordet. Naar der endvidere spørges om, hvilken Gavn disse Kolonihaver gør, da skal jeg tillade mig at henvise til en velskreven Bog om „Kolonitraclgårdar“, som i 1905 er ud- given i Stockholm af Forfatterinden Frøken Anna Lind- hagen, efter hvilken der — som Svar paa Spørgsmaalet — her anføres følgende i Oversættelse: „Havebrugets Udvikling saavelsom Nytten og Udbyttet heraf bør blive mere og mere bekendt, og Planen om eller Forsøget paa at berede det størst mulige Antal Mennesker dettes Velsignelser maa udvides. „Egne-Hjem“s Bevægelsen har jo ikke blot til Opgave at skabe eget Hus, men at der ogsaa hertil skal høre en Smule Jord. Planen om Kolonihaver er det mest talende Bevis paa vor Ticis Trang til at faa vore Byers Fysiognomi af Huse og Gader forandrede til Samfund, hvor man har Stadens Fordel som Kulturcentrum og Landets Fordel af at være omgiven af det, som vokser i den frie Natur. Men indenfor vore nuværende Samfund og uberørt af det „Egne-Hjem“ kan Havebruget udvikles gennem Anlæg af de saakaldte Kolonihaver, hvor Arbejdere og andre, som ikke har Raacl til at holde Sommerbolig, mod en ringe Af- gift kan erholde til Leje en Lod til Havebrug. Et Jord-