Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

Forfatter: Jens Riis

År: 1907

Sted: København

Sider: 108

UDK: 333.328 Rii

DOI: 10.48563/dtu-0000197

Emne: Valentin & Lunds Bogtrykkeri

Udgivet af "Det københavnske Haveselskab" paa Selskabets 15. Aars Stiftelsesdag den 8. September 1907.

I Komission hos C. H. Bielefeldt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
— 93 — regnede for fattige Familier, men da Havernes Værdi efter- haanden steg meget betydelig, overgik de hovedsagentlig til den bedrestillede Arbejds- og Haandværksklasse. Idéen om, at der først og fremmest skal uddeles Jordlodder til Havebrug for fattige Familier med mange Børn, er imidlertid taget op af Foreningen, „Røde Kors’1, der siden Aaret 1900 har ladet foretage Anlæg af „Arbej- derhaver“ i stort og stedse stigende Antal. Indehaverne af Jordlodderne betaler 20 Pfennig om Maaneden til den almindelige Havekasse, og som Bidrag til Gødning og Udsæd erlægger hver 6 Reichsmark; men dette Beløb afbetaler Lodsindehaverne ved at deltage i det Arbejde, der er til fælles Gavn for dem alle, saasom An- læg af Veje, Indhegning, Vandledninger o. s. v. Foreningen havde i 1902 i Berlin 8 Kolonihaveanlæg, i hvilke 362 Familier med ca. 2000 Personer havde Lodder paa ca. 250 Meters Størrelse. At anvende Overdragelse af Jord i Fattigvæsenets Tjeneste er al Opmærksomhed værd, eftersom den i Frankrig har virket meget frugtbringende. De første Forsøg, der i den nyere Tid er anstillede, udgik fra Sedan i 1891, men var dog ikke de første Forsøg paa dette Omraade; thi alle- rede siden Aarene 1828—30 har der, som allerede omtalt, fundet gratis Uddeling af Jord Sted i Helsingør og flere Byer lier i Danmark, saa Tanken er jo ikke helt ny; men Sedan har dog Æren af at være den første, som har givet Impulsen til dens Udbredelse i større Stil. Ved privat Godgørenhed uddeles der Jordlodder gratis til de fattigste, som har haft det Resultat, at ikke alene de givende høstede Fordel deraf, idet Udgiften til Jord blev betydelig mindre end de tidligere udgivne Penge til Fattig- hjælp, men fremfor alt bidrog dette System endnu mere til de fattiges Fordel, idet de erholdt en større, grundigere og mindre trykkende Hjælp gennem de Produkter, som Jorden ydede dem, end af de tidligere modtagne Almisser. Deres Arbejds- og Livslyst forøgedes samtidig i høj Grad gennem den Spore, som laa deri, at de af den overladte Jord selv- kunde frembringe clet bedst mulige Resultat. Eksemplet