Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

— 94 — fra Sedan følges flere Steder, saavel af private som ogsaa af det legale Fattigvæsen. Bortset fra Frankrigs sydligere Klima, er der dog næppe Tvivl om, at det ogsaa hos os, saavel i Købstæderne som ogsaa i Landsbyerne, vikle være fordelagtigt, om Fat- tigvæsenet forsøgte at uddele Smaaloclder af Kommunens Jord til dem, der søgte Understøttelse. Velgørende og for de fattiges Nød medfølende Præ- ster samt andre Filantroper vilde sikkerlig paatage sig Ord- ningen af saadanne Foretagender paa første Haand, da det har vist sig at være en praktisk Form for Velgørenhed, ved hvilken Modvirkningen mod Industrialismen tillempes, saa- velsom at den sikrer Erkendelse om Nødvendigheden af, at Jordbruget kommer til sin Ret. Paa samme Tid bereder man gennem sin Organisa- tionsform et nyt Felt for Virksomhed blandt den fattigere Befolkning ved at sætte Sparebøsser i Gang, Uddeling af Præmier, eller derved, at der i Forbindelse med Havearbej- det meddeles forskellig Undervisning samt gives Raad i en Del praktiske Spørgsmaal, som vedrører Husholdningen og Familielivet. Det inaa indrømmes, at denne filantropiske Bevægelse i Havebrugets Tjeneste er virkelig storartet. Den har vun- det stor Udbredelse, særlig i Frankrig og samtidig i Bel- gien; senere er den udbredt i Tyskland gennem Foreningen „Røde Kors“. I 1903 afholdtes der en Kongres i Paris under Navn af „Congrés international des j ar dins ouvriers“, til hvilken der samledes Rapporter vedrørende dette Emne, egentlig kun udelukkende fra Foretagender i Filantropiens Tjeneste. Der fandtes den Gang i Frankrig alene 134 saadanne filan- tropiske Foretagender med tilsammen 6453 Haver, hvilke beskæftigede ca. 46,000 Personer. Lodderne uddeles enten gratis eller mod lave Afgifter til Familier i daarlige økonomiske Omstændigheder, men fremfor alt til dem med mange Børn. — Loddernes Stør- relse varierer fra 1—600 Meter. I selve Paris, hvor Jor- den er dyr, indskrænkes Arealet til 100 Meter.