Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet
Forfatter: Jens Riis
År: 1907
Sted: København
Sider: 108
UDK: 333.328 Rii
DOI: 10.48563/dtu-0000197
Emne: Valentin & Lunds Bogtrykkeri
Udgivet af "Det københavnske Haveselskab" paa Selskabets 15. Aars Stiftelsesdag den 8. September 1907.
I Komission hos C. H. Bielefeldt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 6 —
og Legeme heldbringende Luft i Haven, og de faar lier
Sysselsættelse, hvad der særlig i Sommerferien kan være
meget nødvendigt, og de kan derved samtidig lære at kende
Glæden ovtr, at ogsaa deres Arbejde kan bidrage til at
skaffe Føden til Hjemmet.
For Kvinder og Mænd, der ikke har Familie, kan Pas-
ning af et lille Jordstykke blive til Adspredelse, og cle
Ungdomsforeninger, som dannes med den særlige Opgave at
modvirke det fordærvbringende Gadeliv i Byerne, kan om
Sommeren faa et godt Tilflugtssted og Sysselsættelse i en
Kolonihave.
Kolonihaven er jo imidlertid kun et „Surrogat“ for
Landet og det „egne Hjem“; men det er ogsaa et ganske
godt, som det her er forsøgt at paavise. De Lysthuse, som
bygges paa cle fleste Lodder, bidrager desuden til at gøre
Opholdet hyggeligt og bekvemt. Der kan man tilberede
sine Maaltider, opbevare sine Redskaber, ligesom der ogsaa
her er Læ for Blæst og Regn, og med Blomster omkring
Huset bliver det som et lille Hjem i det smaa. For at faa
al den Hygge og Glæde, som der kan gives af en saadan
Jordlod, maa der ikke savnes Blomster, og Direktør Abelins
Ord om Blomsterne i hans inspirerede Bog, „Den mindre
tradgården“, bør her anføres:
„Haven behøver ikke udelukkende at fyldes af Nytte-
urter, ogsaa duftende og pragtfulde Blomster bør der gives
en — om end nok saa begrænset — Plads; thi de forøger
Glæden, høj ner Sjælens Adel og skænker et ofte uafvidende
Velbefindende. Hvem ser ikke allerede med Længsel efter
cle første Vintergække, medens Vaaren endnu ligger som en
Anelse i Luften, og livem følger ikke med voksende Inter-
esse Udviklingens vidunderlige Gang, fra at Narzisserne
aabner deres fordringsløse, duftende Bægere, til Pæoner og
Valmuer begynder deres kokette, lysende Fyrværkeri!“
Naar Vaaren kommer og lokker ud i Naturen, saa har
den, som lejer en Kolonihave, sin egen Jordlod, i hvilken
han kan grave, plante og saa. I Forsommeren følger man
i Spænding den spirende Udvikling paa Rabatter og Bede?
og er henrykt over at kunne trække cle første Radiser. Der-