Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

Forfatter: Jens Riis

År: 1907

Sted: København

Sider: 108

UDK: 333.328 Rii

DOI: 10.48563/dtu-0000197

Emne: Valentin & Lunds Bogtrykkeri

Udgivet af "Det københavnske Haveselskab" paa Selskabets 15. Aars Stiftelsesdag den 8. September 1907.

I Komission hos C. H. Bielefeldt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 120 Forrige Næste
— 6 — og Legeme heldbringende Luft i Haven, og de faar lier Sysselsættelse, hvad der særlig i Sommerferien kan være meget nødvendigt, og de kan derved samtidig lære at kende Glæden ovtr, at ogsaa deres Arbejde kan bidrage til at skaffe Føden til Hjemmet. For Kvinder og Mænd, der ikke har Familie, kan Pas- ning af et lille Jordstykke blive til Adspredelse, og cle Ungdomsforeninger, som dannes med den særlige Opgave at modvirke det fordærvbringende Gadeliv i Byerne, kan om Sommeren faa et godt Tilflugtssted og Sysselsættelse i en Kolonihave. Kolonihaven er jo imidlertid kun et „Surrogat“ for Landet og det „egne Hjem“; men det er ogsaa et ganske godt, som det her er forsøgt at paavise. De Lysthuse, som bygges paa cle fleste Lodder, bidrager desuden til at gøre Opholdet hyggeligt og bekvemt. Der kan man tilberede sine Maaltider, opbevare sine Redskaber, ligesom der ogsaa her er Læ for Blæst og Regn, og med Blomster omkring Huset bliver det som et lille Hjem i det smaa. For at faa al den Hygge og Glæde, som der kan gives af en saadan Jordlod, maa der ikke savnes Blomster, og Direktør Abelins Ord om Blomsterne i hans inspirerede Bog, „Den mindre tradgården“, bør her anføres: „Haven behøver ikke udelukkende at fyldes af Nytte- urter, ogsaa duftende og pragtfulde Blomster bør der gives en — om end nok saa begrænset — Plads; thi de forøger Glæden, høj ner Sjælens Adel og skænker et ofte uafvidende Velbefindende. Hvem ser ikke allerede med Længsel efter cle første Vintergække, medens Vaaren endnu ligger som en Anelse i Luften, og livem følger ikke med voksende Inter- esse Udviklingens vidunderlige Gang, fra at Narzisserne aabner deres fordringsløse, duftende Bægere, til Pæoner og Valmuer begynder deres kokette, lysende Fyrværkeri!“ Naar Vaaren kommer og lokker ud i Naturen, saa har den, som lejer en Kolonihave, sin egen Jordlod, i hvilken han kan grave, plante og saa. I Forsommeren følger man i Spænding den spirende Udvikling paa Rabatter og Bede? og er henrykt over at kunne trække cle første Radiser. Der-