Om Kolonihaver og deres Betydning for Samfundet

— 23 — Det vil heraf ses. hvad der tidligere er omtalt, at der i 1896 kun fandtes 765 Lejere, i 1898 derimod 844 og i det sidste Aar (1906) ialt 1050, samt hvorledes de fordeler sig f. T. i de forskellige Anlæg. Dette viser, at det ikke liar været nogen let Opgave at være Banebryder. Der er hengaaet henimod 10 Aar, før Interessen for Kolonihaver er bleven vakt; men saa er den til Gengæld ogsaa gaaet hurtig fremad i Begyndelsen af det nye Aarhundrede, i hvilket det ene Kolonihaveselskab er opstaaet ved Siden af det andet. At Selskabets Virksomhed for Kolonihavesagen gen- nem dets Formand i de sidste 14 å 15 Aar har haft en gavnlig Indflydelse paa Bybefolkningens Ernærings- og Be- boelsesforhold, vil bedst kunne ses, naar man betragter den i Kommunetis Regnskaber optagne Statistik over Tilførslen af Haveprodukter til Københavns en gros Grønttorv, der ogsaa findes omtalt i en af Overlæge Carl Ottosen udgiven. Bog om Frugttolden (Sundhedsbladets Forlag 1907). Tilførsel til Københavns en gros Grønttorv. D et første Aar (1891), Kolonihaverne paabegyndtes her i København, var det en hel Sjældenhed, naar der paa en enkelt Torvedag noteredes 8 å 10,000 Pund Jordbær, og paa saadanne store Dage faldt Jordbærprisen sædvanlig ned til 8 å 10 Øre pr. Pund, medens det nu i de senere Aar er ret almindeligt, at der paa de store Torvedage (Tirs- dag og Lørdag) noteres 100 ä 140.000 Pund Jordbær pr. Dag, og dog falder Prisen sjælden under 15 å 20 Øre pr. Pund. I 1891 var det en stor Sjældenhed at træffe borger- lige Folk, som i nævneværdig Grad spiste for Eks. kogt