ForsideBøgerOversigt over Undersøgels…bindelse til Liimfjorden

Oversigt over Undersøgelser og Projecteringsarbeider m.m. for et Havneanlæg paa Jyllands Nordvestkyst med en Canalforbindelse til Liimfjorden

Forfatter: Carlsen

År: 1873

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 627.2-3

Tilligemed Betænkning over de ovennævnte Projecteringer samt over tvende Planer til et Havneanlæg ved Hirtshals, af de nederlandske Ingenieurer Conrad, J.F.W. Conrad og W. van de Poll.

med 2 Planer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
23 Deres eenstemmige Mening er, at fra det nautiske Syns- punkt betragtet fortjener en Havn ved Sandnæshage Fortrinet for en Havn inde i Vigsøbugten. De støtte denne Mening paa følgende Grunde: Anlægges Havnen i Vigsebugt mellem Roshage og Sand- næshage, ville Skibene, som ere bestemte dertil, naar de komme ind under haard Kuling af NV eller NO, i hvilke Tilfælde denne Kyst er en Lægerval, befinde sig som i en Sæk, hvoraf de ikke kunne slippe ud. Dersom de under disse Omstændigheder forfeile Havneind- løbet, ville de strande paa Kysten og upaatvivlelig gaae tabte. Desuden er Havet nord og syd for Hanstholm i haardt Veir og med Vinde af NV og NO meget oprørt, medens det bliver roligere længere østlig. I uroligt Veir mærke de Søfarende en ikke ubetydelig For- skjel i Søens Høide ved Hanstholm, i Vigsøbugt og ved Sand- næshage. Dette vanskelige Hav gjør det som oftest umuligt for et Skib, som har Kysten i Læ, at klare den fra sig, selv om Vinden er mindre stærk. Jo mere man fjerner sig i 0 for Hanstholm, jo mere fin- der man Havbunden jevnt skraanende, og som Følge deraf i haardt Veir mindre Sø i Nærheden af Kysten, end paa den mere steilt opgaaende og ujevne Bund i Nærheden af og uden- for Hanstholm. I Vigsøbugten er Kysten meget lav, og i tykt og taaget Veir vil det blive særdeles vanskeligt at anduve en Havn her, hvoi der ikke kan faaes Landkjending, selv paa kort Afstand. Forfeiles Havnemundingen derved, at man kommer for lavt, behøves ikke engang en Storm for at hindre Skibet i at naae aaben So, og der vil i saa Fald ikke være Andet at gjere, end at sætte Skibet for Vinden op paa Stranden. En Havn ved Sandnæshage frembyder derimod langt flere Fordele og færre Farer.