Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

135 Paa Plan 2 i Bilagene er de samme to Formler fremstillet grafisk ved Linier i et retvinklet Koordinatsystem*). Fremgangsmaaden ved Dimensionering af et Drænsystem minder meget om den i Punkt 16 beskrevne for Dimensionering af Afvandingskanaler. Først ind- deles hvert af de planlagte Samledræn i kortere Strækninger ved en Række De- lingspunkter, som vælges, hvor to eller flere Samledræn skærer sammen, 2) hvoi Drænet skifter Fald eller Retning, 3) hvor der er bratte Overgange i Terrænets Fald, Højde- eller Dybdepunkter etc., og 4) paa længere retliniede Strækninger med passende Mellemrum (20—100 m efter Sugeledningernes Længde), saaledes at Vandføringen inden for hver enkelt Strækning med tilstrækkelig god Tilnær- melse kan betragtes som konstant. Dernæst udmaales paa Kortet Oplandet for hvert af Delingspunkterne, Rørdimensioner vælges paa Skøn, og man bestemmer for hver Rørledning (mellem to Delingspunkter) Vandhastigheden i fuldtløbende Rør efter (38) og det fornødne Fald efter (39). Stemmer det saaledes fundne Fald med det Fald, som med rimelig Bekostning kan skaffes under de givne Terræn- forhold, er den valgte Dimension brugelig, hvis ikke, vælges en ny o. s. Ir. Di- mensioneringen er færdig, naar hele Systemet tilfredsstiller de forskellige i'det foregaaende nævnte Krav med Hensyn til Vindhastighed, Rørenes Dybde etc. Beregningerne opstilles bedst i et Skema, hvori der for de enkelte Delingspunk- ters Vedkommende gives Oplysning om Punktets Betegnelse, Oplandets Størrelse, Terrænkote, Rørbundskote og Rørbundens Dybde under Jordoverfladen og for Strækningerne mellem to Delingspunkter om Længde, Vandhastighed efter (38) og nødvendigt Fald efter (39). Nedlægges Drænet som Følge af Terrænforhold med stærkere Fald end del, som fremgaar af (39), bliver Vandliastigheden større end paakiævet, og Røret lø ber i saa Fald kun delvis fuldt. Hvis det undtagelsesvis har Betydning at be- stemme Vandhastighed og Fyldningsgrad for en saadan Ledning, vil det med tilstrækkelig Nøjagtighed kunne ske efter det paa Plan 6 i Bilagene tegnede Dia- gram, som beskrevet i Punkt 19. Sædvanlig indskrænker man Dimensionsberegningerne til Samledræn, medens Sugedræn overalt bør nedlægges af 2” Rør med et mindste Fald paa 30 cm pr. 100 ni. Benyttes undtagelsesvis l1/«” Rør, bør Faldet forøges til 40 cm pr. 100 m, idet Uregelmæssigheder ved Lægningen har særlig uheldig Virkning lor smaa Rør*'). Om Drænledningers Fald gælder iøvrigt, at man, selv ved store Rør- dimensioner, nødig vil gaa til mindre Fald end ca. 16 cm pr. 100 m eller 1 . 600. Det er nemlig meget vanskeligt eller rettere umuligt at faa F aldet jævnt fordelt, og er Faldet meget ringe, vil enkelte Rør, grundel paa uundgaaelige Uregelmæssig- heder i Grøftebundén eller ved Rørene, komme til at ligge med Bagfald, hvilket let giver Anledning til Forstoppelse. Er Faldet rigeligt, vil det enkelte Rør altid, trods mindre nøjagtig Regulering al Bunden, ligge med Fald i den rigtige Retning. Et stærkt Fald, større end ca. 50 °/oo eller 1 :20, er farligt, lordi man navnlig ved stærke Regnskyl under Arbejdets Udførelse kan risikere Udskylning al Bun- den med efterfølgende Forskydning af Rørene). *) Tekn. Mek. Punkt 91. Vejbygn. og Kloak. Punkt 50. **) P. Feilbcrg: Om Strømforhold IV. Søborg 1891—91.