Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

156 Fig. 80. øvre Del af Dæmningen kan skride ned. Paa Plan 4 er vist et Profil af Stoppedæmningen over Gudenaaen for Kraftstationen ved Tange*). Stoppedæmninger af Træ kan bestaa af en eller flere Spunsvægge. Hver Spunsvæg dannes af Spunspæle eller Spunsplanker, der rammes ned i Jorden i Række ved Siden af hinanden, lo og Lo i tæt indbyrdes For- bindelse ved Fjeder og Not (Fig. 80 og 81). Spunspæle drives ned ved Hjælp af Rambuk, Spunsplanker kan sædvanlig slaas ned med Kølle; de tilspidses skævt, for at de under Ramningen skal trykke sig ind imod den færdige Del af Væggen; foroven holdes de under Ram- ningen i Stilling ved en Jernbøjle. I Spunsvægge af Plan- ker bør man med ca. en Meters Mellemrum anbringe Spunspæle (Nolpæle) for at give Væggen fornøden Stiv- hed. Spunsvægge afsluttes foroven med en Hammer (Fig. 80) eller med en enkelt eller dobbelt Tvinger (Fig. 81), der tjener til at sikre Spunspælenes eller Plankernes rette ind- byrdes Stilling. En enkelt Spunsvæg har forholdsvis ringe Styrke og Stivhed og kan vanskelig blive tæt i alle Naadder. For at stive Væggen af kan man anbringe en Stenkast- ning omkring den paa begge Sider (Fig. 82); men hvis det gælder om at laa en læt Dæmning, maa man hel- lere ramme lo parallele Spunsvægge, der afstives mod hinanden ved Sprosser af Tømmer eller gennemgaaende Bolte, og stampe Mellemrummet mellem dem fuldi af fedt Ler (Fig. 83). Dæmninger af denne Art anvendes blandt andet meget som interimistiske Konstruktioner (Fangedæmninger). Stoppedæmninger af Murværk eller Beton kon- strueres som beskrevet i den tekniske Mekanik**). Smaa Mure faar trapezoidalt Profil med Kronebredde 0,5 — 1 m og en Middeltykkelse paa godt Vs af Højden. Store Mure faar plan, svagt hældende Forside (imod det høje Vand- spejl) og konkav Bagside med stigende Anlæg nedefter (Fig. 84). Profilet verificeresved Indtegning af Trykkenes Midtlinie, idet man sædvanlig maa forlange, at denne overalt falder indenfor Profilets midterste Trediedel (Kær- nen), saaledes at der intet Sted i Murens Forflade op- træder Trækspændinger, der kan give Anledning til Rev- ner og Utætheder. Muren opføres i Reglen paa et •) »Ingeniøren« 1920 Nr. 51 og 52. O. D. Andreasen: Vandbygningsanlægene ved Gudenaacentralen. *♦) Teknisk Mekanik. Punkt 72.