Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

158 ikke altid billige, da store Sten er sjældne i mange Egne af Landet. El Overfald af Træ kan bygges som vist paa Fig. 87. Det bestaar af to Spuns- vægge, en Hovedspunsvæg, hvis Hammer danner Overfaldskanten, og en sekundær Spunsvæg, der bærer den bageste Kant af Styrtlejet og sikrer dette mod Underskyl- Fi<*. 90. ning. Fig. 88 viser et hældende Styrt af Træ, beslaaende af tre Spunsvægge med en Plankeklædning, som yder- ligere støttes af nogle Pælerækker med Hammer. Under Plankeklædningen lægges el Lag groft Grus eller Singels, som skal hindre Udvaskning al Grunden gennem eventuelle Utætheder i Dækket. Overfald af Murvær k eller Beton kan have højst forskelligt Profil. Fig. 89 viser el lodret Styrt af Beton med Stenbeklædning paa Overfaldskanten og i Styrtlejet, hvor stærkt Slid kan forventes. Byg- værket er funderet paa et Lag mager Beton, udsløbt imellem Spunsvægge. Fig. 90 viser et hældende Styrt af raa Stens Murværk med Parament af Granit; det hviler paa to Spunsvægge og 4 Pæle- rækker, der foroven er forbundet ved tværgaa- ende Hammere, som atter bærer et Plankedæk, hvorpaa Murværket er opført. Denne Funde- ringsmaade egner sig paa Steder, hvor den faste Bund ligger saa dybt, at man vanskelig kan føre et Fundament ned i fuld Dybde. Fig. 91 viser endelig et trappeformigt Styrt med Granit- trin, henlagt paa el Fundament af mager Be- ton. Fundamentel er støbt ud mellem Spuns- vægge paa begge Sider og hviler direkte paa Ho- vederne af 4 Rækker Pæle. Overfald af armeret Beton støbes som Re- gel hule. Bredden af en Overfaldsdæmning maa bestemmes i Forhold til den Vandmængde, der ska] strømme over den, og den tilladelige Opstuv- ning. Er Bredden b og Vandspejlets Højde over Overfaldskanten a, har man, idet man ser bort fra Vandhastigheden i Løbet ovenfor Dæmningen, Vandmængden pr. Sek. Q = lfiabV2ga, hvori Koefficienten sædvanlig kan anslaas lil 0,4—05.