Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

166 mængde, der er Tale om (Punkt 13). Hvor man benytter sig af Brørudvand eller Kildevand, er det tillige af Betydning, at delle kan blive udluftet i Reser- voiret (Punkt 14) og eventuelt ogsaa opvarmet noget, inden del anvendes til Vanding*). Reservoirer for Vandet kan bygges som aabne Beholdere af armeret Beton eller som kunstige Søer, begrænset af Jorddæmninger. Til Oppumpningen kan man anvende Vandsnegle eller, hvis Vandet er nogenlunde rent, Suge- og Tryk- pumper. Hvad Konstruktionen af disse sidste angaar, henvises til Maskinlæren. 52. Varmemotoranlæg. Varmemotorer benyttes her i Landet, som foran berørt, ved nogle Fugtvandingsanlæg i Marsken. Det største af disse ligger ved Fårup tæt ved Ribe**); det har en Dampmaskine paa ca. 65 HK, en Centrifugal- pumpe, der yder ca. 700 1/s, og omfatter ialt ca. 500 ha. Ved nogle andre Anlæg benytter man Petroleumsmotorer, specielt Dieselmotorer, og til Vandløft- ningen hyppigt Vandsnegle. Vandel fordeles ved Hjælp af aabne Kanaler. Van- dingen foregaar ved Oversvømmelse i den tidlige Forsommer, og Formaalet er først og fremmest at blødgøre Jorden, som i tørre Tider ellers bliver saa haard, at Græsset har ondt ved at trives. Desuden angives, at man ved Vandingen driver en stor Mængde skadelige Larver ud af Jorden. I Tyskland har man forskellige Steder benyttet Varmemotorer som Drivkraft ved Anlæg til Oversprøjtning af Markjorder (Kunstregn)f). Et saadant Anlæg bestaar afen Kraftmaskine (Dampmaskine, Forbrændingsmotor eller Elek- tromotor), en Centrifugalpumpe, el Rørsystem ined Aftapningshaner og et pas- sende Antal Hampeslanger med Sprederør eller Regnvogne. Vandet tages fra en Sø, et Vandløb, en Brønd eller et Borehul og pumpes ud i Rørsystemet under et forholdsvis betydeligt Tryk af 5—6 kg/cm2, der dels medgaar til Over- vindelse af Friktionsmodstand og andre Modstande i Rørledningen dels til Ud- sprøjtning af Vandel. Rørledningerne kan enten være faste eller transportable. Sædvanlig anvendes begge Dele, saaledes at Hovedledninger fra Pumpeanlæget til Vandingsomraadet gøres faste og udføres al Støbejernsrør, der nedlægges i ca. 1 m Dybde under Jordoverfladen og samles ved Blystøbning, medens sekundære Ledninger udføres af lette, transportable Smedejernsrør, der lægges hen ovenpaa Jordoverfladen og samles ved Flangelorbindelser. De transportable Rør flyttes fra Mark til Mark, efterhaanden som Vandingen skrider frem, og forbindes med den faste Ledning ved Opstandere (Hydranter) paa denne. Jo færre faste Led- ninger man har, desto billigere bliver Anlæget, men desto dyrere bliver Driften paa Grund af den stadige Omlægning af de transportable Rør. Hvor Grænsen bør sættes, beror paa Omstændighederne. Regnvogne er omtalt tidligere (Punkt 43). *; Hedeselskabets Tidsskrift 1915. Nr. 15. Kr. Thomsen: Vanding. •*) Hedeselskabets Tidsskrift 1914. Pag. 317. t) E. Kriiger og A. Nachtweh: Hauptpriifung von Beregnungsapparaten. Berlin 1915.