Om Export af danske Industriprodukter
Indeledningsforedrag ved en diskussion den 15. januar 1891 i Rejsetipendieforeningen

9 Beskaffenhed end Danmarks. Sverige har sine Raaprodukter, .lern og Træ, og sine derved udviklede særlige Industrier, — men Danmark maatte vel ogsaa kunne tilvirke baade Sprit, Papir, Porcellæn og Stole til Export, skjøndt det for disse sidstes Vedkommende vel ikke saa meget vilde blive »pinn- stolar« som mere kunstfærdigt udarbejdede Stole. Danmarks Exportindustri vil vel i det Hele faa en noget anden Karakter og derfor vel ogsaa komme til at søge andre Markeder end den svenske; den vil sikkert, ganske naturligt, mere komme til at gaa i kunstindustriel Retning, og i saa Henseende vil jeg da lægge Vægt paa. at det gjælder om, at der da produceres ikke middelmaadige. men de i alle Henseender bedst mulige Frembringelser. Det er kun første Rangs kunstindustrielle Gjenstande, der til Sta- dighed kunne besejre Udlandets Toldskranker. Hvorledes nu imidlertid end en eventuel dansk Industri- export maatte komme til at udvikle sig, synes det givet, at Exportbestræbelser herfra maa støtte sig til en lignende Undersøgelse af de bestaaende Markeder, som den svenske Exportforening har ladet anstille og vedblivende anstiller. Og da det kan have sin Betydning, skulle vi her se, hvad den svenske Undersøgelse bl. A. beretter om Danmark. Den kommer selvfølgelig for de forskjellige Markeders Ved- kommende til oftere at nævne, hvilke Stater der alt paa forskjellig Maade optræde paa dem. - Først og fremmest nævnes Danmark da paa Kommuni- kationsvæsenets Omraade. Det betegnes som en Vanske- lighed. at de svenske Exportgjenstande til Spanien maa be- sørges med danske Skibe over Kjøbenhavn: der lægges Vægt paa, at den fra dansk Side i 1889 paatænkte Dampskibslinie til Sydamerika, der desværre ikke blev til noget, bliver mødt med en lignende svensk Linie; det noteres, at Chefen for den kejserlig kinesiske Telegraf, med hvem den vedkommende svenske Agent maa forhandle, er en Dansk, og den Om- stændighed, at Danmark har en Generalkonsul i Kalkutta, medens Sverige kim har en Konsul, fremhæves til hurtig Efterligning. Dette er, om det saa maa siges, dog kun en formel Side af Sagen, der imidlertid er af stor og væsentlig