Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven

110 6 angaar en af de Formørkelser, hvis iagttagne Tidspunkt er opført i ovenstaaende Tabe]: Cassini, beregnet 25/io ................................ 6h 41m I, Picard, iagttaget „ . 6h 57m 20s I. Den store Forskel kan ikke forklares ved en Benyttelse af en af de fejlagtige Opgivelser af Længdeforskel, men maa skyldes mangelfuldt Kendskab til Maanens Omløbstid eller Usikkerhed i det til Grund for Beregningen liggende iagttagne For- mørkelsestidspunkt. I København fik Picard Ole Rømer til Assistent, og som bekendt er, førte han i Sommeren 1672 Rømer med til Paris, hvor denne blev Medlem af Akademiet og ansat ved Observatoriet, som Ludvig den 14de havde bygget til Akademiets Brug. Allerede paa Uranienborg har da Rømer assisteret ved Iagttagelse af Jupitermaanernes Formørkelser, og da Kendskabet til deres Bevægelser øjensynlig lod en hel Del til- bage at ønske, har han i de følgende Aar gjort systematiske Iagttagelser over For- mørkelsernes Rækkefølge. Det betydningsfulde Hovedresultat af disse Observationer offentliggjordes som et Referat under Titlen: Démonstration touchant le mouvement de la lumiére trouvé par M. Ræmer i Journal des Scavans 1676, P. 233 l). Afhandlingen er ganske kort. Den beretter, at Rømer ved Iagttagelse af For- mørkelser af Jupiters første Drabant gennem 8 Aar har set, at Omløbstiden for denne beregnet ved Iagttagelse af en Række ,.Iinmersioner“ altid var kortere end Omløbstiden beregnet af en tilsvarende Række „Emersioner“ ganske uafhængig af Jupiters Stilling i dens Bane. Da nu Emersionerne altid iagttages, naar Jorden fjerner sig fra Jupiter, Immersionerne, naar Jorden nærmer sig Jupiter, førtes Rømer til at forklare Fænomenet ved at tillægge Lyset en Hastighed; han mente af Iagt- tagelser gennem flere Aar at kunne slutte, at den var saa stor, at Lyset brugte ca. 22m om at gennemløbe det dobbelte af Afstanden Jord—Sol. Afhandlingen slutter med at sige2), at Nødvendigheden af denne nye Rettelse paa Grund af Lysets Tøven „er nylig bleven bekræftet ved Emersionen af 1ste Maane, observeret i Paris sidste 9de Novbr. 1676 Kl. 5h 35m 45s om Aftenen l()m senere, end man havde kunnet vente den, naar man beregnede den af dem, som var bievne observerede i August Manned, da Jorden var meget nærmere .Jupiter, hvad M. Ræmer havde forudsagt Akademiet Ira Begyndelsen af September; men for at fjerne enhver Tvivl om, at denne Ulighed er toraarsaget ved Lysets Tøven, beviser han, at den ikke kan stamme fra nogen Excentricitet eller nogen anden af de Grunde, som man i Almindelighed anfører for at forklare Maanens og andre Planeters Uregelmæssigheder. Skønt han er over- bevist om, at 1ste Maanes Bane er excentrisk, og at desuden dens Omdrejninger er hurtigere eller langsommere, eftersom Jupiter nærmer sig til eller fjerner sig fra Oversat i Phil. Trans. 25/g 1677, Nr. 136 og optrykt i Mém. de l’Acad. des Sciences 1666—1699, Tome X, S. 575. Paris 1730. ■) Mém. de l’Acad. des Sciences 166(5—1669, Tome X, S. 577. Paris 1730,