Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
73 Told for farvet Filt, 66 A, foreslaar Mindretallet den under Lpbe-Nr. 113 nedsat til 35 0. Hvad Uldkasketterne angaar, saa er den bestaaende Told allerede baade særdeles hpj og stærkt varierende efter Værdien, men bette Uheldige Forhold vil blive betydelig yderligere skærpet ved Flertallets Forslag. For de i Afdeling B., Side 140—141 anførte tre typiske Eksempler er Tolden pr. Stk. nu 21.3, 28 og 29.3 0., hvilket udgpr henholdsvis 75.5, 39.5 og 23.5 pCt. af Værdien, men naar Tolden nu forhpjes til 45 0. pr. Stk., udgpr dette for de samme tre Eksempler 159, 63.5 og 36 pCt. af Værdien. Overfor beu af Mindretallet foreslaacde be- tydelige Nedsættelse man erindres, at Stvftolden fra samme Side foreslaas væsentlig nedsat. Under Lpbe-Nr. 112 og 113 foreslaar Mindretallet „alle andre Varer nf Uld" etc. fortoldede lued 1 Pd. 45 0., naar 1 Alen vejer 20 Kvint eller derunder, og ellers med 1 Pd. 35 0. Flertallet foreslaar, i Overensstemmelse med den bestaaende Toldlov, at paa- lcegge samtlige disse Varer en Told af 66 0. Under den store Uldvareposition falder en Mngde Varer, som under vore klimatiske Forhold spille den aller væsentligste Rolle for den store Befolknings Forbrug, og Tolden for de herunder indfprte Artikler har i Femaaret 1890—1894 udgjort gennemsnitlig 2,278,000 Kr. aarlig eller omtrent 39 pCt. af hele Manufakturtolden. Den bestaaende Told, som Flertallet foreslaar at bibeholde, rammer denne vigtige Vareklasse altfor Haardt og paa en alt andet end retfærdig Maade, idet det gennemgaaende er de billigere og simplere Varer, som fordyres stærkest. Tolden bevæger sig fra 5 til 70 pCt. af Værdien, og for den Række kurante, billige Klcedevarer, som efter en styrre Importers Opgivelse findes anførte i Afdeling L., Side 153 som Genstand for Ind- fMsel, er den mellem 29 og 66 pCt. af Værdien. For uldne Gardin- og Møbelstoffer be- vceger Tolden sig efter de i Afdeling B., Side 161 opgivne Eksempler for de Varer, som over- hovedet kunne indfpres, fra 25 til 45 pCt. af Værdien, og de svære, billige Varer kunne overhovedet slet ikke indfpres. En saadan Beskatning af disse almindelige Forbrugsartikler er saa meget uforsvarligere som Prisen paa dem, siden Toldloven blev given, er falden meget betydeligt. Naturligvis er det ikke let her at anstille en absolut korrekt Sammenligning, da Kvaliteterne nu ikke ere samme som i 1863, men efter kompetente Sagkyndiges SkM rnaa dog Priserne antages at være faldne for Klcedevarer med c. 50 og for Kjoletpjer med c. 33 pCt. imod da. Det følger dels af de forbedrede Fabrikationsmetoder, Transportforhold m. in., dels af, at Priserne paa importeret Uld, som er det, der spiller den aldeles overvejende Rolle vedKlcrdefabrikationen (de allerbilligsteSorter nndtagne), gennemsnitlig ere faldne med 40—50 pCt. i disse 33 Aar (Afdeling B., Side 146). De forskellige Betragtninger, som ere fremførte til Forsvar for den bestaaende hpje Told, har Mindretallet kun kunnet tillægge ringe Værdi. Naar det f. Eks. i Jndlceget fra Haandvcerkets og Industriens Toldudvalg (Tillceget, Bilag 58) gpres Uldende, at Gennemsnits-Vcerdiprocenten egentlig er ret lav, nemlig kun 17 pCt. as Værdien for de iudfprte heluldne Alenvarer, da siger et saadant Gennemsnitstal meget lidt, ti for det Mste ere de Varer, for hvilke Tolden udgpr den hpjeste Procent af Værdien, jo ganske udelukkede, og dernæst forringer den Omstændighed, at der indfpres en stor Del finere Uld- stoffer, for hvilke Tolden kun udgpr en ringe Procent af Værdien og som saaledes trykker Gennemsnitstallet ned, paa ingen Maade Vægten af den Kendsgerning, at de billige Varer ere ganske uforholdsmæssigt beskattede. Endvidere anfpres det, at Danmark er blandt de Lande, der har den stprste Overskudsindfprsel nf Klcedevarer, og nt denne Jndfprsel er stærkt stigende. Men heri ligger ingenlmrde et Bevis paa, at Tolden er forholdsvis moderat. Stigningen i Judfprselcn er nemlig paa ingen Maade stærkere, end at den fuldt ud lader sig forklare ved Befolkningens Tiltagen og ben voksende Tilbøjelighed til ikke at ville npjes med hjemmegjorte Stoffer, og desuden maa det erindres, at Danmark paa Grund af sit Markeds Lidenhed er saa godt som afskaaret fra selv at producere de finere Kvaliteter, og at derfor ganske naturligt Indførselen hertil bliver forholdsvis ftørre end til de Lande, som selv kunne forsyne sig med saadannc Varer. En Hovedbetragtning til Forsvar for den bestaaende Told 10