Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
er det, at Beskyttelsen slet ikke eller saa godt som ikke Udnyttes for de simplestce Varers og
kun for en mindre Del for Mellemvarernes Vedkommende. Hvad det fprste amgaar, da er
det rigtigt nok, at for de aller sletteste Kvaliteter udnyttes Tolden for styrste Delen ikke,
men rimeligvis fordyres Prisen dog noget, ogsaa for disse Varer, og den Undersøgelse,
som Flertallet, efter at Afdelingens Arbejder vare afslUttede, har anstillet med Hen-
syn til de nævnte Prpver af billigste Klæbestoffer, modbeviser i hvert Fald ikke dette.
Mm selv om Prisen ikke paavirkedes af Tolden, saa er det i hvert Fald af mange andre
Grunde saare uheldigt, saavel for Industriens egen Udvikling som for Forbrugerne, at
der saaledes faktisk eksisterer Indfyrselsforbud for en hel Rcekke Artiklers Vedkommende. Og
hvad nu den store Mængde Klæde af simple og Mellemvarer angaar, som cr Genstand for
Jndfprsel, saa er det fra alle Sider erkendt, at en stor Del af Tolden her udnyttes. Efter
de af Fabrikanterne selv opgivne Eksempler (Tillceget Side 244) Udnyttes dog 13—56 pCt.
deraf, og efter en ftørre Importers Opgivelse (Afdeling B., Side 153) udnyttes for forskellige
kurante billigere Klcedevarers Vedkommende fra 66 pCt. af Tolden og op til dennes hele
Belpb. Endelig kan Mindretallet paa ingen Maadc erkende, at de indfprte uldne Varer
gennemgaaende skulde vcere slettere end de her producerede; mange Sagkyndiges Doin gaar i
hvert Fald i den stik modsatte Retning. — De stærkt varierende Værdier paa de her om-
handlede Artikler, i Forbindelse med ønsket om ikke at beskatte de billigere Varer for haardt,
har i og for /sig maattet lægge Mindretallet det nær at foreslaa Vcerditold for denne
Gruppe, men man har afstaaet derfra, dels af Hensyn til de Vanskeligheder, det vilde berede
med Hensyn til Kreditoplagsretten, og dels for saa lidt som muligt at vanskeliggøre en
eventuel Overenskomst med Flertallet. Imidlertid har Mindretallet, naar Vcegttolden skal
vedblive, ikke kunnet opgive Tanken om en Deling af Gruppen. Angaaende de Betragtninger,
der have ledet Mindretallet til at foreslaa den ovennævnte Vægtgrænse og opgive en Deling
efter Iblanding med vegetabilske Stoffer eller efter Traadtcelling, henvises til Bemærkningerne
i Afdeling B., Side 147—149. Mindretallet anser ikke den foreslaaede Deling for i Stand til i
alle Tilfælde at ramme det rette, men man føler sig overbevist om ad denne Vej i det
mindste at komme Retfærdigheden betydelig nærmere end ved at bevare en ensartet Told.
De billige Klcedevarer, Gardin- og Møbelstoffer ville allerede vcere hpjt nok beskattede ved
ben foreslaaede Told af 35 0., der i ikke faa Tilfælde vil naa op til mellem 20 og 30 pCt.
af Værdien eller endog derudover, men paa den anden Side maa det indrpmmes, at Kjvle-
tøjente, der som Regel veje under 20 Kvint pr. Al. og cre ikke lidt kostbarere i Forhold
til deres Vcegt end de pvrige Artikler, med en saadan Told vilde blive betydelig lavere be-
skattede end disse. Kjoletpjerne svare jo, selv med ben nuværende Told, naar Hvergarns-
ftoffcrite holdes ude, som Regel kun 15—25 pCt. af Værdien, og Fabrikationen af dem er, i
Modsætning til Klcedevarefabrikationen, tilmed belastet mcd Told af indfprt Uldgarn. Til eit
Told af 35 0. for Klcedevarerne etc. vil derfor nogenlunde svare en Told af 45 0. for Kjole-
stofferne, og denne Adskillelse vil man i de fleste Tilfælde kunne gøre gennem en Vægtgrænse
som den foreslaaede. Tilmed foreslaar Mindretallet jo en Nedsættelse af Tolden paa Uldgarn.
Flertallet skal bemærke, at den indenlandske Uld næsten udelukkende forbruges her
i Landet, idet der saa godt som ikke finder nogen Eksport Sted. En stprrc Fabrikant har
oplyst, at af hans hele Forbrug udgpr den indenlandske Uld omtrent 1/3f og naar Prisen >
for dansk Uld i Nutiden staar paa samme Standpunkt som i Begyndelsen af Tredserne, saa
er det utvivlsomt en Fplge as, at de indenlandske Fabrikanter og Virksomheder cre gode
Aftagere af denne Vare.
I pvrigt henvises til Afdeling B., Side 130—161 samt Bilag 54—59 i Tillceget.