Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXI
Indtægtsnedgang as 800,000 Kr., hvorhos Tingets Flertal nbtalte sig bestemt og energisk
imod at erstatte en Del af de indirekte Skatter med direkte Skatter.
Hermed standsede foreløbig Regeringens Forspg paa at gennemføre en Toldrevision.
Men ved privat Initiativ bragtes Sagen atter frem i Folketinget i 1874. Overfor det
derom nedsatte Udvalg erklærede Finansminister Fonnesbech i Foraavet 1875, at Regeringen
kunde gaa ind paa en samlet Nedgang i Told- og Skibsafgifterne af indtil 2 Mill. Kr.
Men Udvalget ansaa dette for ganske utilstrækkeligt og erklærede t eit forelpbig Betænkning,
at fortsatte Behandlinger næppe vilde føre til Noget og at det ikke ventede, at der vilde
kunne komme Noget ud af Sagen.
I Efteraaret 1875 indbragte Finansminister Estrup et Par Lovforslag om Told-
satserne for Sukker og Salt, der begge forkastedes i Folketinget. Ved privat Initiativ ind-
bragtes da i Folketinget et Lovforslag til en almindelig Toldrevision, der skulde medføre
en Indtægtsnedgang af 5 Mill. Kr., der dog af Finansministeren ansloges til nærmere G
Mill. Kr. Dette Forslag blev, efter at vcere vedtaget af Folketinget, forkastet af Lands-
tinget ved fyrste Behandling.
I November 1876 fremsatte da Finansministeren i Folketinget et Lovforslag til en
partiel Toldrevision itbcit Indtægtsnedgang, der imidlertid nægtedes Overgang til anden
Behandling. Derefter hvilede Toldspprgsmaalet i flere Aar, og et i April 1880 ved privat
Initiativ i Folketinget indbragt Forslag naaede ikke til fprste Behandling.
I Oktober 1881 forelagde Finansministeren et nyt Toldlovforslag i Landstinget,
der dog førft tilendebragte Sagens Behandling i Samlingen 1882—83. Under Henvisning
til forestaaende betydelige Reformer og tit ønsket om, at Staten vilde overtage nogle af
be kommunale Udgifter, særlig til Sindssyge og til Retsplejen, vedtog Tinget den paaregnede
Indtægtsnedgang af lidt over 2 Mill. Kr. dækket ved en Afgift af M og Brændevin paa
ca. 2^/g Mill. Kr., for at hine ønsker kunde fyldestgpres. Folketinget sendte i Marts 1883
Forslaget tilbage til Landstinget med en Indtægtsnedgang af henved 6 Mill. Kr., hvoraf kun
‘2rfi Mill. Kr. skulde dcekkes ved M- og Brændevinsafgift, naar man engang blev enig om de
paagældende Lovforslag herom. Landstinget besluttede imidlertid „at udsætte Behandlingen
af det fra Folketinget tilbagesendte (Toldlov-) Forslag, indtil de i Forbindelse dermed staaende
Forslag om Behandling af Brændevin og Øl ere blevne endeligt behandlede i Folketinget",
og Sagen faldt dermed bort.
Efterat der i 1884 var bleven forelagt Folketinget et Forslag til Handelstraktat med
Spanien, optog det derom nedsatte Udvalg Toldreformen til Behandling, og Folketinget ved-
tog da et Forslag, der vilde medfpre en Indtægtsnedgang af henved 7 Mill. Kr., som vel
ikke straks skulde iitbtræbe i sit hele Omfang, men saaledes, at Toldindtægterne, der i det
sidste Aar havde udgjort over 28 Mill. Kr., fremtidig ikke vilde kunne stige over 24 Mill.
Kr. Dette Forslag afvistes imidlertid nf Landstinget med en motiveret Dagsorden, der er-
klærede Forslaget for Uantageligt endog blot f o ni Grund lag for en Forhandling. Der-
inwb blev den Overtagelse nf Kommunens Udgifter til Sindssygeanstalterne, hvorom der
tidligere var fremsat Ønffe, nu gjeimcmført fra 1ste April 1885, hvorved Staten overtog en
tidligere direkte paa Befolkningen lignet Udgift af 400,000 Kr., der efterhaanden er stegen
til over GOO,000 Kr., medens paa den anden Side Loven af 1ste April 1887 om Brcende-
vinsafgiften satte en Stopper fur den i de senere Aar tlldtraadte ret betydelige Tilbagegang
i Statens Indtægt af denne Afgift.
I 1888—89 bragtes Toldsagen paa ny frem i Folketinget ved privat Initiativ, vg
Tinget vedtog denne Gang en Indtægtsnedgang af omtr. 7 Mill. Kr., hvoraf Halvdeleil dog
skulde dcekkes ved en Mskat, hvorom at Lov imidlertid førft skulde vedtages i den folgende
Samling. Herpan vilde Landstinget heller ikke denne Gang gaa ind, men fastholdt, nt en
saadan Lov, hvorved Dækning skulde gives for Afgang i Toldindtægterne, maatte vedtages scun-
tidig med Toldloven. Idet Landstingsudvalgets Flertal derhos udtalte, at, „hvad der Gang