Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

Almindelige Bemærkninger. Af Miudretallet. En af vort Lands stprste Finansmcend paa Toldvæsenets Omraade, tidligere Finans- minister, Grev Sponneck, har allerede i Enevældens Dage udtalt folgende: „Intet Lovbud trænger hyppigere til Revision og stadigere til at lempes efter Tidsomstændighederne end en Toldanordning". Sandheden heraf turde være saa almindelig erkendt baade her og andetsteds, at den ikke behpver nærmere Paavisning. Derfor er Toldrevisioner temmelig hyppige i andre Lande, enkelte Steder gaar man endog saa vidt, at man reviderer Toldtariffen hvert Aar sammen ntcb Behandlingen as det aartige Finansbudget. Den samme Erkendelse har herhjemme fundet sit Udtryk i folgende Slutningsbestemnletse i Forordningen af 1ste Maj 1838 angaackde Told- og Skibsafgifterne i Danmark: „Geueraltoldkammer- og Kommercekollegiet har hvert 3bje Aar at afgive Ind- beretning tit Kongen angaaende, hvorvidt det paa Grund af forandrede Omstændigheder maatte anses sornpdent eller gavnligt at foretage Modifikationer i Tarifferne, ligesom og bemeldte Kollegium, saafrenit indtræffende Konjunkturer maatte gøre det paatrcengende nød- vendigt, endog inden den anførte. Tids Forlpb at træffe Forandring i nogen af de i Tarifferne indeholdte Afgifter, i saa Henseende har at indkomme med Forslag til provisoriske Be- stemmelser." En Toldlov, der som vor ikke har været revideret i 33 Aar, er en Abnormitet. Derom ere sikkert alle enige. Bortset fra de store Principspprgsmaal, der uvilkaarlig sætte Sindene i Bevægelse mer eller mindre i modsat Retning, naar der er Tale om en Told- reform, kan Mindretallet derfor i alt væsentligt tiltræde Flertallets Bemærkninger S. V, ikke blot angaaende en Omskrivning efter bct gældende Mpntsystem, men ogsaa angaaende Nød- vendigheden af nt fjerne alle de Abnormiteter, som en forældet Toldlov absolut maa inde- holde, og at bct særlig gælder om, „nt gøre Tariffen fuldt ud tidssvarende og saa lidet besværende for Omsætningen som muligt". Men Mindretallet maa for sit Vedkommende i fprste Række henlede Opmærksomheden paa et Misforhold, der i særlig Grad falder i Øjnene, og som der fortrinsvis bpr tages Sigte paa, naar der er Tale om en Toldrevision. Paa det Tidspunkt, da den nugældende Toldlov blev til, var Kongerigets Andel af Toldindtægterne for hele Monarkiet: Indførselstold 3,775,800 Rdl., Brændevins- og Skibs- afgift 1,667,500 Rdl., i alt 5,443,300 Rdl. eller 10,886,600 Kr. Stigningen i disse Ind- tægter var i de folgende Aar meget stærk. Deres samlede Gennemsnitsbelpb for Aarene 1866—71 lpb op til 17,392,200 Kr. Alle Parter vare den Gang enige i, at. denne Stigning i den indirekte Beskatning var mindre heldig. Under Behandlingen af Regeringens fprste Toldlovforslag i 1871—72 var hele Folketingsudvalget enigt i, at denne stærke Stigning gav Anledning til at Under-