Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XXIV spge, „om det kan erkendes for rigtigt, nt en stadig stigende Del af Skattebyrden hviler paa Forbruget", og at dette „fra et almindeligt finansielt og socialt Standpunkt næppe kan billiges, da Forbruget ikke afgiver nogen Maalestok for Skatteevnen" ... „At tilvejebringe en overvejende Del af Statsindtægterne ved Forbrugsskatter m ed f pr er altid en vis Grad af Uretfærdighed imod de mindre bemidlede Samfundsklasser, eftersom man for at faa et klækkeligt Udbytte ikke fmi nsjes med fortrinsvis at beskatte Overflpdigheds- genstande, men maa inddrage almindelige Fornpdenhedsartikler under Beskatningen. Jo mere Forbrugsskatternes Udbytte stiger i Forhold til den direkte Skatteindtægt, desto ftørre bliver selvfølgelig denne Uretfærdighed. Fremdeles er det, naar man vil tilvejebringe cn saa stor Del af Statsiudtcegterne ved Forbrugsskatter, ikke muligt at Undgan nt paalægge den økonomiske Udvikling i forskellige Retninger hæmmende Baand. Selv out den økonomiske Udvikling desuagtet skrider frem, indeholder denne Frem striden ikke noget Bevis for, at For- brugsbeskatningen ikke har virket hemmende, men snarere en Opfordring til at lette Byrderne saa meget soul muligt for at give Udviklingen forøget Styrke. Forbrugsbeskatningen i sin Helhed lader sig overhovedet nceppe forsvare af nogen anden Grund, end forbi den bestaar; dersom den ikke bestod, vilde det nceppe kunne forsvares at inbføre den paa noget Omraadc, undtagen i det hpjeste midlertidig under overordentlige Omstændigheder. Men heraf turde følge, at enhver Revision nf Forbrugsbeskatningen ikke blot bør gaa ud paa at omfordele det Belpb, bcu indbringer, paa en Maade, som bedre stemmer med bo nationalpkonomiske og finansielle Grundsætninger, men tillige paa at nedsætte ben§ samlede Belpb, og aflpse en saa stor Del deraf, fom efter Omstcendighederne findes ttlraadeligt, med cn Afgift, der umiddelbar rnnniier Skatteevnen". Saaledes have Mcend nf alle Partier kunnet være enige, om nt udtale sig allerede i 1871—72. Men denne Stigning har udviklet sig yderligere siden den Tid, endog i den Grad, at vi iut ere naaede til en samlet Toldindtægt, ber i Forening med Brændevinsafgiften og Mkatten rækker itb over det dobbelte af Gennemsnitsbelpbet 1 1866—71. Dm nuværende Mkat maa selvfølgelig medregnes, fordi den delvis ækvivalerer Nedgang i Told paa Sukker og Petroleum. Nedenstaaende Tal ville vise, hvorledes ForbrUgsbeskatmngen ikke blot med Hensyn til det samlede Belpb, men ogsaa procentvis i Forhold til hele Skattebyrden er stegen i de siden da forlpbne 24 Aar. Forbrugsskatternes pCt. nf de samlede Stprrelse. Statsskatter. 1872—73 19,631,759 Kr. 10 0. 59,7 pCt.- 1873—74 20,765,163 — 27 — 60, e ■ 1874—75 22,634,050 — 48 — 61,8 ” 1875—76 24,713,437 — 1 — 63,g - 1876—77 . . 24,190,770 — 71 — *^,3 1877—78 ...! 22,562,434 — 94 — 59,8 1878—79 22,383,669 — 96 — 60,5 - 1879—80 23,559,406 — 76 — 61,5 - 1880—81 ' 24,184,058 — 59 — 63,3 - 1881—82 26,201,647 — 61 — 62,7 - 1882—83 26,856,350 — 54 — 63,o - 1883—84 28,150,670 — 20 — 63,2 — 1884—85 28,806,215 — 46 — 63,3 1885—86 27,791,783 — 16 -- 63,5 - 1886—87 27,180,907 — 51 — 63,{ - 1887—88 28,383,081 — 82 — 64,3 - 1888—89 29,823,152 — 14 — r>-r>,o