Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XXV Forbrugsskatternes Størrelse. pCt. af bc samlede Statsskatter. 1889—90 30,454,345 Kr. 45 0. 65,i pCt. 3890-9] 30,621,806 — 32 — 65,. 1891—92 31,976,440 - 27 — 66,2 — 1892—93 31,403,722 - 86 — 65,5 — 1893—94 33,230,201 — 70 — 66,5 — 1894—95 32,970,149 — 9 — 65,6 - 1895—96 35,124,789 — 63 - 66,5 — Sete i Forhold til ben direkte Beskatning alene ere Forbrugsskatterne selvfølgelig stegne med et cnbiui mccjct ftørre Procenttal. Naar alle Parter, ogsaa bcit daværende Regering, allerede i 187.1 ansaa det for nødvendigt at stile paa Nedgang i Tolden for Livsfornpdenheder, saa godtgpre de anførte Tal paa det klareste, at denne Nødvendighed nu i langt hpjere Grad cr tit Stede. Den store Befolknings Allste gaar fprst og fremmest ud paa, at en hvilken som helst Toldrevision tager alvorlig Sigte paa denne Nødvendighed. Folketingets Flertal har Gang efter Gang i de sidste 25 Aar gjort sig til Tolk for Befolkningens Ouster i denne Retning, ønsker, der med Aarene have vokset sig stedse stærkere og mere levende. Det, som det derfor i før ft c Række ogsaa nit gælder om, naar ber er Dale om en Toldrevision, er, nt der tages alvorligt Hensyn til Befolkningens berettigede Krav paa dette Punkt. Ethvert Told lovforslag, der ikke i særlig Grad stiler herpaa, cr Uigennemførligt. I Forbindelse med disse Betragtninger skal Mindretallet anføre, at naar Flertallet saa udførligt har gennemgaaet Toldforhandlingerne paa Rigsdagen fra 1871 til 1891, finder man ikke Grund til at gaa nærmere ind herpaa, skpnt man nok kunde have adskilligt at bemærke til Flertallets Fremstilling. Kun skal det fremhæves, nt naar Folketingsflertallet i hine Aar saa bestemt fastholdt Kravet om, at en Toldrevision burde medfpre en betydelig Ind- tcegtsnedgang for Statskassen, var Grundtanken heri den, at ben i Anledning nf Krigen 1864 paalagte Tillægsskat paa Vareindfprselcn og den indenlandske Brcendcvinstilvirkning burde bortfalde, efter at Krigens Omkostninger for længst vare dækkede, en Betragtning, hvori bl. a. ogsaa Lederen af den Regering, fra hvilken Loven oprindelig stammede, Monrad, gav Flertallet Medhold. Ved Siden heraf ftøttebe Folketingsflertallet ogsaa sit Krav om Ned- gangen paa den i 1871 fra alle Sider godkendte Betragtning, at Forbrugsskatterne s det hele burde nedbringes betydeligt. Som et Spprgsmaal, der ikke blot er af toldteknisk Natur, som Flertallet antyder, men tillige cr nf overordentlig Betydning for den store Befolkning, skal dernæst nævnes den Maade, hvorpaa Tolden opkræves. Dette sker som bekendt her til Lands aldeles over- vejende efter Bcegt og kun for enkelte Positioner efter Værdi. Beregnes Tolden efter Vægt, vil de groveste og tungeste Varer komme til at svare den hpjeste Skat, hvorimod de lettere, finere og dyrere Varer slippe nicb en mindre Skat. Der er grove Varer af Jcern, der kun koste nogle faa Øre pr. Pd., og ber er meget fine do, der koste indtil 1,000 Kr. pr. Pd., ja endogsaa derover. Begge belægges lued samme Dold. Der cr simple Tapeter, hvis Pris cr 7 0. pr. Stk., og der er Tapeter, som koste indtil 50 Kr. pr. Stk. Ogsaa her gælder for Tiden samme Toldsats, Klædetolden, 662/3 Øre pr. Pd., andrager for de fiileste Varer 5 å 7 pCt. og for be groveste Do. 65—70 pCt. Af den Masse Varer, der fortoldes som Galanterivarer, er der meget simple Ting, hvis Pris er nogle saa Bre pr. Pd. Den nuværende Told er 33% 0. og udgpr paa de groveste Varer langt otier 100 pCt. Med