Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

År: 1896

Forlag: I. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 696

UDK: 337 Tol

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
XXVI den samme Told beskatter mail s. Eks. Rosenolie, hvis Pris er 1,500 Kr. pr. Pd., og Juveler, Wdelstene, samt Varer af ædle Metaller m. v. Paa lignende Maade gaar det med en Mængde andre Artikler. Det er derfor soleklart, at Vægttoldsystemet indeholder en stor Uretfærdighed mod ben almindelige Befolk- ning, der bruger de grovere og vægtigere Varer. Maa det almindelig erkendes, at Idealet for al Beskatning er dette, at Skat bpr staa i Forhold til Skatteevnen, og at det som Folge deraf er Lovgivningsmagtens Pligt at stile mod bette Ideal, saa er det ligeledes klart, at inan ved at beregne Tolden efter Varens Vægt sidt og sikkert gør lige det modsatte. Thi Vcegttolden hviler altid med den tunge Ende nedad, idet ben nemlig rammer Forbruget efter en stigende Skala ned efter. Vcerditolden staar derimod ganske anderledes i Forhold til Skatteevnen, idet den rammer Forbruget efter en stigende Skala op ester. Det bliver derfor ogsaa almindelig erkendt, nt Fortoldning efter Værdi er den retfærdigste af alle Toldbeskatningsformer.- Ogsaa Flertallet gpr Indrømmelse paa dette Punkt og erkender, at det er „ubestrideligt", nt Vcerditolden i al Fald „fra et abstrakt teoretisk Standpunkt bpr foretrækkes for Vægt- tolden", der „tynger uforholdsmæssigt stærkt paa grove og prisbillige Barer, medens meget ( kostbare Kvaliteter kun svare en i Forhold til deres Pris ringe Afgift". Flertallet er imidlertid kommen til det Resultat, at der er saa mange Vanskeligheder ved Vcerditoldens Anvendelse, og at dens „paaberaabte Retfærdighed ikke ganske holder Stik i Praksis", hvorfor den i alt væsentligt bpr opgives. Flertallets Henvisninger til andre Landes Eksempel i denne Forbindelse fait Mindre- tallet ikke tillægge nogen afgprende Betydning, dels forbi alle Beskyttelsesvenner have en naturlig Forkærlighed for Vcegttolden, dels ogsaa, fordi man foruden be Lande, hvor man vedblivende fastholder Vcerditolden helt eller delvis, f. Eks. Holland, Belgien, Tyrkiet, Nordamerikanske Fristater o. s. v., kan paavise Eksempler fra den allernyeste Tid, hvor man har forladt Vcegttoldsystemet og er gaaet over til Vcerditold. I 1893 har man f. Eks. i Kanada indfort en Række nye Vcerditoldsatser, fordi Vcegttolden i altfor hpj Grad fordyrede de groveste og simpleste Varer, t 1894 har man i Indien med dets ca. 300 Mill. Mennesker ittbført en Vcerditold af 5 pCt., og ved den amerikanske Gorman-Tarif af 1894 har man ej alene gcmieui- gaaende stadfæstet Vcerditoldsystemet, men ogsaa fastsat forskellige nye Værditoldsatser. Den væsentligste Indvending mod Vcerditolden er be mange Vanskeligheder, der skal være forbunden med dens Anvendelse i Praksis. Den er ganske vist retfærbuere end Vcrgt- tolden, men ben er upraktisk, siger man. Men det er en farlig Indrømmelse rrn dens Biod- standeres Side, bette med^Retfcerdigheden. Thi fyrst og fremmest er det Lovgivningsmagtens Pligt at gøre Ret og Skel og pve Retfærdighed til alle Sider, og Netsceriighedsprincipet bor derfor være det ledende Princip ogsaa ved en Toldrevision. Er man føjt inde paa nt anerkende Vcerditoldens Retfærdighed, saa maa man gpre sig det til Pligt at wervinde Van- skelighederne. Mindretallet undervurderer paa ingen Maade disses Betydnirg, men bc erc dog ikke ftørre, end ot de med lidt god Villie lnaa kunne overvindes paa n.ret tilfreds- stillende Maade. Det har andre Landes Eksempel bevist. Lad os se lidt nærmere paa de Vanskeligheder ved Vcerditolden, nan sædvanlig anfører. Det skal være særlig vanskeligt at opuaa en korrekt Værdiansættelse Toldvæsenet har ikke ben fornpdne Sagkundskab til at kunne vurdere de forskellige Varer hvilket ogsaa vilde foranledige et uoverkommeligt Arbejde for Toldvæsenet o. s. v. Nej bei Sagkundskab er Toldvæsenet ganske vist ikke i Besiddelse af. Det vilde være urimeligt at forlange sligt. Men som Regel vil Toldvæsenet her saa vel som andre Steder, hvor Værdito den anvendes, kunne holde sig til Fakturaerne, og hvor der opstaar Mistanke om Falsknerier, vil det kunne anvende sagkyndig Medhjælp til at foretage de fornpdne Værdiansættelser. Hertil kommer, at Handelsmoralen skal være særlig slap. Vcerditolden vil friste til