Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI
den samme Told beskatter mail s. Eks. Rosenolie, hvis Pris er 1,500 Kr. pr. Pd., og Juveler,
Wdelstene, samt Varer af ædle Metaller m. v.
Paa lignende Maade gaar det med en Mængde andre Artikler. Det er derfor
soleklart, at Vægttoldsystemet indeholder en stor Uretfærdighed mod ben almindelige Befolk-
ning, der bruger de grovere og vægtigere Varer. Maa det almindelig erkendes, at Idealet
for al Beskatning er dette, at Skat bpr staa i Forhold til Skatteevnen, og at det som Folge
deraf er Lovgivningsmagtens Pligt at stile mod bette Ideal, saa er det ligeledes klart, at
inan ved at beregne Tolden efter Varens Vægt sidt og sikkert gør lige det modsatte. Thi
Vcegttolden hviler altid med den tunge Ende nedad, idet ben nemlig rammer Forbruget
efter en stigende Skala ned efter.
Vcerditolden staar derimod ganske anderledes i Forhold til Skatteevnen, idet den
rammer Forbruget efter en stigende Skala op ester. Det bliver derfor ogsaa almindelig
erkendt, nt Fortoldning efter Værdi er den retfærdigste af alle Toldbeskatningsformer.-
Ogsaa Flertallet gpr Indrømmelse paa dette Punkt og erkender, at det er „ubestrideligt",
nt Vcerditolden i al Fald „fra et abstrakt teoretisk Standpunkt bpr foretrækkes for Vægt-
tolden", der „tynger uforholdsmæssigt stærkt paa grove og prisbillige Barer, medens meget (
kostbare Kvaliteter kun svare en i Forhold til deres Pris ringe Afgift".
Flertallet er imidlertid kommen til det Resultat, at der er saa mange Vanskeligheder
ved Vcerditoldens Anvendelse, og at dens „paaberaabte Retfærdighed ikke ganske holder Stik
i Praksis", hvorfor den i alt væsentligt bpr opgives.
Flertallets Henvisninger til andre Landes Eksempel i denne Forbindelse fait Mindre-
tallet ikke tillægge nogen afgprende Betydning, dels forbi alle Beskyttelsesvenner have en naturlig
Forkærlighed for Vcegttolden, dels ogsaa, fordi man foruden be Lande, hvor man vedblivende
fastholder Vcerditolden helt eller delvis, f. Eks. Holland, Belgien, Tyrkiet, Nordamerikanske
Fristater o. s. v., kan paavise Eksempler fra den allernyeste Tid, hvor man har forladt
Vcegttoldsystemet og er gaaet over til Vcerditold. I 1893 har man f. Eks. i Kanada indfort
en Række nye Vcerditoldsatser, fordi Vcegttolden i altfor hpj Grad fordyrede de groveste og
simpleste Varer, t 1894 har man i Indien med dets ca. 300 Mill. Mennesker ittbført en
Vcerditold af 5 pCt., og ved den amerikanske Gorman-Tarif af 1894 har man ej alene gcmieui-
gaaende stadfæstet Vcerditoldsystemet, men ogsaa fastsat forskellige nye Værditoldsatser.
Den væsentligste Indvending mod Vcerditolden er be mange Vanskeligheder, der skal
være forbunden med dens Anvendelse i Praksis. Den er ganske vist retfærbuere end Vcrgt-
tolden, men ben er upraktisk, siger man. Men det er en farlig Indrømmelse rrn dens Biod-
standeres Side, bette med^Retfcerdigheden. Thi fyrst og fremmest er det Lovgivningsmagtens
Pligt at gøre Ret og Skel og pve Retfærdighed til alle Sider, og Netsceriighedsprincipet
bor derfor være det ledende Princip ogsaa ved en Toldrevision. Er man føjt inde paa nt
anerkende Vcerditoldens Retfærdighed, saa maa man gpre sig det til Pligt at wervinde Van-
skelighederne. Mindretallet undervurderer paa ingen Maade disses Betydnirg, men bc erc
dog ikke ftørre, end ot de med lidt god Villie lnaa kunne overvindes paa n.ret tilfreds-
stillende Maade. Det har andre Landes Eksempel bevist.
Lad os se lidt nærmere paa de Vanskeligheder ved Vcerditolden, nan sædvanlig
anfører.
Det skal være særlig vanskeligt at opuaa en korrekt Værdiansættelse Toldvæsenet
har ikke ben fornpdne Sagkundskab til at kunne vurdere de forskellige Varer hvilket ogsaa
vilde foranledige et uoverkommeligt Arbejde for Toldvæsenet o. s. v. Nej bei Sagkundskab
er Toldvæsenet ganske vist ikke i Besiddelse af. Det vilde være urimeligt at forlange sligt.
Men som Regel vil Toldvæsenet her saa vel som andre Steder, hvor Værdito den anvendes,
kunne holde sig til Fakturaerne, og hvor der opstaar Mistanke om Falsknerier, vil det kunne
anvende sagkyndig Medhjælp til at foretage de fornpdne Værdiansættelser.
Hertil kommer, at Handelsmoralen skal være særlig slap. Vcerditolden vil friste til