Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bedragerier bn ad c her og der, hvorved Statskassen er udsat for at lide Tab ved falske
Værdiangivelser. Den ærlige Handelsmand vil komme til at lide for, hvad den uærlige
eller mindre ærlige Handelsmand forbryder o. s. v. Flertallet benægter ogsaa, at belt indi-
rekte Kontrol, en Forretningsmand er underkastet derved, at hans Personale nødvendigvis
maa komme til Kundskab om, at der i hans Forretning anvendes Besvigelser ved falske
Fakturaer o. lign., har nogen synderlig praktisk Betydning. Mindretallet maa dog ved-
blivende hævde, ikke blot nt det kun vil være undtagelsesvis, at Handelsstanden -vil
gøre sig skyldig i ligefremme Besvigelser, som, naar dc opdages, fumte medfpre alvorlige
Straffe, men ogsaa, at Personalets Medviden vil Deere en væsentlig Hemsko for dem,
som maaske af moralske Grunde ikke vilde vige tilbage for slige Handlinger. At en
Importer arbejder alene uden Kontorpersonale horer dog ogsaa til Undtagelserne; i hvert
Fald er det kun en meget lille Del as de indfprte Barer, som importeres gennem
saadanne Smaaforretninger. -- Ligeledes maa Mindretallet lægge stor Vægt paa ben
Betragtning, nt Toldvæsenet jo allerede gennem den lldstrakte Anvendelse af Kredit-
vplagssystemet og ben dermed sammenhørende Ud fprsel af Barer til Udlandet mod Toldgodt-
gprelse, viser Handelsstanden en vidtgaaende Tillid, idet en effektiv Kontrol her kun hpjst ufuld-
foniment og delvis kan gennemfares, men ikke desto mindre vides dog Handelsstanden kun
ganske undtagelsesvis at have svigtet denne Tillid. Vcerditoldsysteinet er jo dog heller ikke
ganske ukendt under vort nuværende Toldsystem, og der er intet oplyst om, at man for be
Barers Vedkommende, hvor det anvendes, har gjort særlig sprgelige Erfaringer med Hensyn
til vor Handelsstands Hæderlighed.
Mindretallet stal ikke benægte, at tier under Vcerditoldsysteinet ligesaa vel som
unter Vcegttoldsystemet bande kan og vil blive gjort Forspg paa Toldsvig. Men Mindre-
tallet tror, at der kan træffes ret betryggende Forholdsregler over for saadanne Forjog, og
skal i den Henseende tillade sig enkelte Antydninger.
Enhver Vareforsendelse skal saa vidt muligt være ledsaget af cii Faktura, der inde-
holder fornpden Oplysning om Varerne og deres Pris. Enhver saadan Faktura, der fore-
lægges Toldvæsenet, stal saavel af Afsender som nf Modtager være forsynet med en Er-
klæring paa' Tro og Love om, at de i Fakturaell anførte Værdiangivelser er c rigtige, vg nt
der ikke er ydet eller modtaget nogen som helst anden Betaling for de paagceldende Varer
end ben, som Fakturaen lyder paa. Ved Siden heraf vil det nære rigtigt at bestemme, at
Afsenderen ikke i noget som helst Tilfælde (Dpdsfald, Konkurs o. s. v.) har Ret til at fordre
anden Betaling end den, Fakturaen lyder paa. I Tilfælde af Mistanke maa Toldvæsenet
have Ret til at nægte Fakturaens Anerkendelse, at foretage nærmere Undersøgelse og enten
at lade bc paagceldende Varer taksere af uvillige handelskyndige Mcend eller lade en bvg-
holderikyndig Mand underspge Modtagerens Handelsbpger. Endelig burde der fastsættes
strenge Straffebestemmelser for Misligheder ved Toldklareringen. Vor Lovgivning har paa
andre tildels beslægtede Omraader vist, at vi ikke her til Lands cre bange for at gribe til
slige Forholdsregler. Lov nf 5te April 1888 om Fabrikation og Forhandling af Margarine
indeholder saaledes meget strenge Straffebestemmelser og mi orbiter en Kontrol, der i Folge
£ 11 til enhver Tid har Adgang til enhver Margarinefabrik, ethvert Mejeri, ethvert Lager
og Oplag eller Udsalg af Zmor eller Margarine for at udpve fornpden Kontrol bande meb
Varerne og med Vedkommendes Handelsbpger. En ikke mindre skarp Kontrol er for Brygge-
riernes Vedkommende anordnet ved Lov af 1ste April 1891 om Mskat m. m. Her bestemmes
bl.a., at Kontrollen til enhver Tid af Dpguet har Adgang til ethvert Salgs- eller Andelsbryggeri,
og at vedkommende Drifts- og Handelsbpger ikke blot til enhver Tid skulle være tilgængelige
for Kontrollen, men at denne endog kan forlange dem sendte ud af Huset til nærmere Eftersyn.
Detaillerede Forslag til Kontrolbestemmelser ved Anvendelsen af Vcerditolden ville dog
ikke kunne udarbejdes paa syldestgprende Maade, uden ved Bistand fra toldteknisk Side, men
Mindretallet nærer ingen Tvivl om, at der kan opstilles praktiske Regler, hvorved Faren