Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVIII
for Besvigelser betydeligt formindskes. Men selv om ogsaa Statskassen paa bcit Maade kom
til at miste nogen Indtægt, hvad der altid vi! være Mulighed for under en hvilken som helst
Fortoldningsmaade, saa vil sligt dog Deere Smaating i Sammenligning med den store Uret,
der ligger i paa ny nt legalisere ben Uretfærdighed, som Vægttolden indeholder over for de
mindre bemidlede Klasser.
Vcerditoldsystemet vil dernæst medfpre en hel Del Lettelser bnade for Toldvæsenet
og de Handlende. Flertallet mener rigtignok det modsatte; de Handlende vil faa betydeligt
mere Arbejde og Toldklareringen vil blive besværligere og langsommere. De praktiske Hol-
lændere regne anderledes. „For at spare Handelsstailden og Toldvæsenet unpdvendigt Tab
nf Arbejde, Tid og Omkostninger" have de bestemt, nt en tallps Mængde af forskellige Varer
skal beskattes med samme Toldsats, nemlig 5 pCt. af Værdien. Paa Grund heraf er man
paa Toldboden i Amsterdam i Stand til ved Hjælp nf et Par Mand nt ekspedere Hundre-
der af Kasser i Lpbet af fort Tid. Herhjemme gaar det anderledes til. Paa Kjøbenhavns
Toldbod f. Eks. er Hundreder af Mennesker, Toldenlbedsmceud, Kontorister, Medhjælpere og
Arbejdere, travlt beskæftigede med at aabne Kasser, borttage Emballage etc., hvorved der, selv
under Forudsætning af ben stprste Hensyusfuldhed fra Toldvæsenets Side, alene pan Grund
uf deil Hurtighed, hvormed Toldbehandlingen paa et saa stærkt beskæftiget Toldsted urnet fore-
gaa, nødvendigvis maa bringes Uorden og Forvirring i Varesendinger, der ere indgaaede
fra Udlandet smukt emballerede og omhyggeligt ordnede, saaledes at den Handlende, nn ar
Toldvæsenet endelig er færdigt, faar et betydeligt Arbejde med atter at bringe Varerne i
Orden. Den allerstørste Del cif dette Arbejde vilde vcere sparet, hvis Toldtariffen simpelt-
hen fastsatte Tolden til en vis Procent af Værdien.
Men Vcegttoldens Venner ville dernæst gøre gældende, at det fuu er i Teorien,, at
Bcerditolden er den retfærdigste. I Praksis er den ikke retfærdig alligevel. Denne noget
gaadefulde Tale forklarer man paa den Maade, at Bcerditolden begunstiger ben kapitalstyrke
Handlende paa den mindre Handlendes Bekostning. Den, der rander over en stor Kapital,
kan ved at gøre store Jndkpb pr. Kontant opnan en billigere Pris og slipper nltsna med en
lavere Told. Hertil er for det fyrste at sige, at det som Regel er de ftørre Handlende,
der importere direkte fra Udlandet, og dernæst er det en almindelig Regel, nt Kapitalisten har
Fordel frem for den ubemidlede baade her og der. Regne vi med en Værditold af 10 pCt.,
altsaa Vio af Barens Pris, saa er beit Fordel, som en mulig Toldnedsættelse kan bringe
Kapitalisten ved billigt Jndkpb, alligevel forholdsvis lille over for den store Fordel hail hal-
ved ben lavere Indkøbspris paa den samlede Vare. Det er denne sidste Fordel, der
gør ham stærk i Konkurrencen med den mindre Handlende, og denne Fordel kan lige, saa lidt
hindres ved Vcegttolden, som ved Bcerditolden. Faar Kapitalisten dernæst en forholdsvis
mindre yderligere Begunstigelse ved en noget lavere Told, saa er denne „Uretfærdighed" for
intet at regne mod den store Uret, man begaar over for beit almindelige Befolkning gennem
Vcegttoldsystemet. Endelig man det bemærkes, at ben af Mindretallet fvreslaaedc Kompensa-
tion gennem en Formue- og Indtægtsskat, som jo særlig vil komme til at hvile paa Stor-
kapitalen, yderligere svækker Flertallets Paastand om, at denne skulde komme til at nyde 110=
gen Begunstigelse gennem Mindretallets Forslag.
Mindretallet skal endnu blot bemærke, at ligesom Bcerditolden den Dag i Dag prak-
tiseres ved samtlige Landets Toldsteder for ingenlunde utugtige Barers Vedkommende (saa-
ledes for Klaviatnrinstrumenter, Is, Maskiner (delvis), Papirmasse, Skibe, Cykler (delvis),
Vandlednings-, Gas- og Kloakror, forskellige kemiske Stoffer m. 111.), uden at bette vides at
have medfprt væsentlige Ulemper, saaledes vil det samme vedblivende kunne vcere Tilfældet,
selv om Systemet ltdvides betydelig, og beit af Flertallet omtalte Indskrænkning af Ind-
førselen til enkelte Toldsteder bchpver derfor som Regel ikke at finde Sted. Hvad endelig
Flertallets Bemærkninger angaaende be Sagkyndiges Udtalelser imod Bcerditolden angaar,
saa er der jo intet forunderligt i, at Fabrikanterne gennemgaaende have udtalt sig imod ben,