Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XXIX da den for Hovedmassen af deres Produktion, te simple og billige Varer, vil medfpre en Nedsættelse af Toldbeskyttelsen. Hvad derimod Handelsstanden angaar, saa er Opinionen i denne ingenhnibe imod Vcerditoldsystemet, og et stort Antal af ansete Handlende, med hvilke Kommissionen har konfereret, have da ogsaa udtalt sig til Fordel for den. Ogsaa Kjøbenhavns ManufaktUrhalldlerforening, som Flertallet særlig refererer til, har i sit Andragende til Kommissionen udtalt sig for Vcerditold paa forskellige Varer. (5c Tillæget, Bilag 31). As alt det foregående vil det forstaas, at Mindretallet er af den Formening, at Bcerdt- tvld burde nfløje Vcegttold i meget stort Omfang. Naar Mindretallet imidlertid ikke stiller Forslag herom, saa er den væsentlige Grund hertil den, at noget saadant mulig i altfor (jøj Grad vilde gribe forstyrrende htb i flere Forhold, ligesom man ogsaa anser en saadail Overgang unmlig at gennemføre for Tiden. Men Mindretallet finder det dog aldeles ufor- svarligt ved en ny Toldlov nt stadfæste det nuværende Bcegttoldsystem paa hele Linien. Man inaa Tid efter anden bort frei Urets cerd igheden, selv om det sker i smaa skridt. Mindretallet har oprindelig været stemt for at foreslaa Vcerditold paa be fleste Manu- fakturvarer, Glas, Papir, Tobak, Instrumenter, forskellige Metalvarer, Vogue, Galailterivarer og andre lignende Varer, hvor Prisforskellen er forholdsvis stor. Man har imidlertid fandet det rigtigt ved den endelige Behandling kun at fastholde Vcerditolden paa ganske enkelte Punkter, nemlig en Del ManUfaktnrvarer, Papir (alternativt), Tobak (delvis), Galanteri- varer og de Positioner, der af hele Kommissionen regnes som beslægtede med Galanterware- gruppen. Mindretallet har det Haab, at disse beskedne Krav ikke skulle vanskeliggøre cit Toldreform, hvortil der t alle Henseender er saa stærk Trang. Bi have i det foregaaende haft Lejlighed til at gøre opmærksom paa, at Forbrugs- beskatningen som Helhed taget ikke hviler paa et retfærdigt Grundlag, og at dette Forhold forværres meget betydeligt derved, nt Toldklareringen sker efter Vægt. Vi gaa nu over til at omtale et Forhold, der er endnu uheldigere. Toldens oprindelige Hensigt er naturligvis den, nt skaffe Statell en Indtægt. Ved Siden heraf har Tolden Tid efter anden fimet et andet Formaal, nemlig bette, „at beskytte ben indenlandske Industri mob den udenlandske Konkur- rence". At Staten faar Hovedmassen af sine Indtægter gennem en uretfærdig Forbrugs- beskatning, kan naturligvis ikke forsvares, men de Penge, som Staten paa ben Maade fnar ind, kommer dog Samfundet til Gode paa én eller anden Maade. Men at man desforuden paalcegger Landets Borgere en betydelig Skat, hvis Stprrelse ingen kan beregne, ikke til Fordel for Staten eller Kommunen eller nogen offentlig Institution, men til Fordel for enkelte Mceud, er i og for sig en Ting, for hvilken det ikke vil være let at føre noget rationelt Forsvar. Beskyttelsestoldens uheldige Fplger have da ogsaa i lange Tider været erfeitbte her til Lands. Allerede Toldforordningen af 1ste Februar 1797 indeholder stærke Bidnesbyrd i den Retning, 'og det Spor, man den Gang slog ind paa, er blevet fulgt i alle senere Told- love. Endnll i Halvfjerdserne vare i Grunden alle Partier her til Lands enige om det samme. Det tidligere omtalte Regeringsforslag fra 1871—72 gør et ikke uvæsentligt Skridt i den Retning, og hele Folketingsudvalget udtalte bl. a. fplgende: „Fra et almindeligt Standpunkt maa al Beskyttelsestold vistnok betragtes som for- kastelig, eftersom den fordyrer bc paagceldende Varer for Forbrugerne, uden at Statskassen faar en tilsvarende Indtægt, idet Beskyttelsen enten tjener til nt fremkalde og opretholde kunstige Industrigrene, som medfpre et nationaløkonomisk Tab, eller for saa vidt den paa- gceldende Industrigren kunde bestaa her i Lalldet Uden Beskyttelse, giver vedkommende Fabrj-