Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.

XXX kanter en forøget Indtægt paa deres Medborgcres Bekostning. Der kan og bør derfor aldrig nære Talc um atter at betræde den Vej, som blev forladt ved Toldsorordningen af 1ste Febr. 1797; uteii der tllrdc tværtimod vcere Opfordring til at fremskynde Beskyttelsens Ophævelse saa hurtig som muligt og navnlig i saa Henseende at gaa raskere frem end sket er ved bc tidligere Toldrevisioner. En yderligere Opfordring hertil maa ligge i, at ber i be senere Aar paa Grund af Toldbeskyttelsen er opstaaet flere og flere industrielle Virksomheder, og bet man forudses, at denne kunstige Udvikling vil skride frem, dersom Lovgivningsmagten ikke paa Utve- tydig Maade gentager det Barsel, som blev givet ved ben nævnte Forordning nf 1797, og som er blevet fornyet ved bc mindre Nedsættelser i Beskyttelsen, der ere foretagne ved de senere Toldrevisioner. Det bpr efter den nu forestaaeude Toldrevision vcere klart for enhver, nt ingen indllstrtel Virksomhed, som for Fremtiden paabegyudes i Danmark, kan gøre Krav og Regning paa nogensoinhelst blivende Beskyttelse, og nt bc nu bestaaende industrielle Virksom- heder maa indrette sig paa efter Omstændighederne enten straks eller i eu ikke fjern Frem- tid nt undvære Beskyttelsen." I lignende Retning har Folketingets Flertal atter og atter itbtalt sig, hver Gang ber har været Tale om en Toldreform. Dcu store Befolknings Krav gaar nb paa det samme: Nedgang eller Ophævelse af Beskyttelsen, og det gaar derfor ikke an, imcir Talen er om en ny Toldlov, at vcere bette Krav overhprig. Ja det er overhovedet absolut umuligt at gennem- syre en Toldlov, der if fe gør væsentlige Skridt i denne Retning. Mindretallel kan efter sin Opfattelse af Toldbeskyttelsens Betydning ikke en Gang, iiam: Talen er om en ny begyndende Virksomhed, vcere meb til at give beit „bet fornpdne Nceru mob en overmægtig Konkurrence fra Udlandets Side". Thi for det fprste har Verden aldrig set, at de toldbeskyttede Birksoinheder frivillig have givet Afkald paa Beskyttelsen, efter nt deres Produktion er kom men godt i Gang. De betragte snarere dm en Gang givne Beskyttelse som eit lovmæssig Ret, der ikke fnu fratages dem, og forlange stadig mere. Dernæst er det efter Mindretallets Formening altid en mislig Sag ved Kunst nt opelske en Industri, der ikke har Rod i vore hjemlige Forhold. Toldsatser, ber have et saadant Formaal, kunne kun vcere til Fordel for den enkelte Producent, medens de ere absolut skadelige saavel for Statskassen og Forbrugerne som for den produktive Virksomhed som Helhed. At Statskassen lider Tab ved Beskyttelsestoldsatserne er eu Selvfplge. Told- beskyttelsen formindsker Indførselen, og meb Undtagelse nf Sukker og Spiritus svares der ikke nogen tilsvarende Afgift af den indenlandske Produktion. Vcegttolden bidrager i hpj Grad til at forværre bette Forhold, idet den for mange Varers Vedkommende virker som et rent Indførselsforbud. Som Regel er det derfor de lettere, finere og dyrere Xiiin, ber indfpres, medens de tungere og vægtigere Varer t større eller mindre Grad ere forbeholdte den inden- landske Produktion. Statistiken kan i mange Tilfælde slet ikke oplyse bette. Indførselen af en enkelt Varesort kan aftage eller endog helt ophpre, uden at dette bemærkes i Statistiken, fordi der er andre Barer, som indfpres under samme Toldsats, af hvilke Jndfyrselsmæng^ t)cnic stige i et tilsvarende eller endnu stærkere Forhold. Nedgang i Beskyttelsestolden be- tyder derfor forøget Ind fprsel og join Regel også a forøget Indtægt for Statskassen, særlig i saadaune Tilfælde, hvor de inttiærenbe Toldsatser virke fnldstcendig prohibitivt. Ligesom vore tidligere Toldforordninger med Nedgang i Beskyttels estoldsats erne som Regel have givet tilsvarende Forpgelse af Statskassens Indtægt, saaledes skal her an fpr es et meget talende Eksempel i den Retning efter eu norsk Tvldkommissionsbctcenkniug af 15de November 1875, Bilag S. XXXIV: „Indførselstolden paa almindelige Hatte as Filt i Aarene 1852—57, efter en Beskatning i Hattemagernes Interesse af 96 /,> pr. Stk. indbragte i det Hele kun 333 Speciesdaler af 417 indførte Hatte, medens der af samme Bare i 1872, efter en Told af 12 /?> pr. Stk., indfprtes 110,304 Stk., der indbragte Statskassen 11,000 Spdl., og i 1873: 155,179 Stk. Hatte med en Indtægt for Statskasse^ af 15,000