Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXXII
eller rent ud prohibitive Toldsatser, og her ville Forbrugerne ofte faa en meget ftørre
Gevinst ved Prisnedgangen pan be indenlandske Varer, end Toldbesparelsen pan de til-
svarende indførte Varer andrager. Dette Merbelpb, som Forbrugerne spare udover det
Belob, der finder Udtryk i Balancen, vil sikkert langt overstige den Del af Nedsættelsen af
Tolden til Statskassen, som kan antages nt „gaa i Forhandlernes Lommer", og naar
Mindretallet fvreslaar nt ombytte 3 Mill. Kroners Toldskat med en Formue- og Indtægts-
skat til samme Belpb, vil der her ikke alene være Tale om en simpel Omlæggelse af Skatten
fra de mindre til de mere bemidlede, men ogsaa om en ligefrem Nettobesparelse, idet der til
de 3 Mill. Kroner, som sragaar i Toldskattcn til Staten, tillige maa lægges en Nedgang i
den Toldskat, som nu svares til Private, hvilken Nedgang efter Mindretallcts Forslag sikkert
maa regnes i Millioner.
Flertallet har endvidere fremhævet Faren for en Masseindfprsel af flette og
billige Varer og ment, at man burde beskytte Forbrugerne mod en saadan. Mindre-
tallet fait ikke dele den Tro, at danske Haandvcerks- vq Industriprodukter gennemgaaende
skulde staa over Udlandets i Godhed. Det kan forholde sig saaledes for nogle Artiklen
Vedkommende, men det modsatte er sikkert meget hyppigt Tilfældet, og det vilde da ogsaa
vcere ret besynderligt, om det ikke var jan, idet Udlandets Industri jo, som af Flertallet selv
fremhævet, paa mange Prmkter er ben danske Ubetinget overlegen, bande hvad Organisa-
tionen og hvad Arbejdernes faglige Dygtighed angaar. Desuden maa det erindres, at de
billige Varer jo nu en Gang efter hele Nutidens Udvikling er det, der hovedsagelig begæres;
Fornødenhederne stige, og belt almindelige Befolkning har ikke Rand til at tilfredsstille dem
undtagen ved Jndkpb nf billige Varer. Og hvad endelig Kvaliteten angaar, saa gives der,
som tidligere fremhævet, ikke noget sikrere Middel til at fremkalde slette, om end just like
særlig billige Varer end det at opretholde helt eller saa godt soul helt prvhllntwe Told-
satser for en Hel Række almindelige Forbrugsartikler. — Naar Flertallet endelig har skudt
L u k s U s synspunktet saa stærkt i Forgrunden, saa fnit Mindretallet ikke iiibrøiiiutc, nt bit t
denne Forbindelse har nogen afgprende Betydning. Mindretallet har ikke noget imod at
belægge virkelige Luksusvarer med en hpjere Told, naar denne kommer Statskassen til Gode,
uten nt det skulde vcere berettiget at paalcegge en Skat til Fordel for Enkeltmand, fordi de
Varer, den rammer, kunne henregnes under det i pvrigt meget svævende Begreb Lukvns,
kan Mindretallet paa ingen Maade inbrpmmc. Der er heller ingen Tvivl om, at langt de
fleste og væsentligste af de Varer, om hvilke der er Uenighed mellem Flertallet og Bl indre-
tallet, paa ingen Maade kunne henregnes under Luksusvarer, men maa betragtes som Llvs-
fornsdenheder t allerstrengeste Forstand, saaledes s. Eks. Beklcedningsstoffer, Fodtpj m. m.
Til Forsvar for en Bevarelse eller delvis Forhøjelse af den bestaaende Loldbefkyttelsc
anfprer Flertallet Hensynet til Industriens og Haandvcerkets og da navnlig til De
ved disse Virksomhedsgrene beskæftigede Arbejderes Interesser. Mindretallet anser det for
overflødigt her at komme inb paa nogen udførlig Udredning of de herhen hprende omfattende
og vanskelige Spprgsmaal; de crc saa ofte og saa indgaaenhe behandlede, saavcl t ben
nattonalpkonomiske Literatur som i de fra forskellige Sider stemkomne Indlæg i.bc sorlpbne
Aars toldpolitiske Debat, at hvad der kunde anføres af almindelige Betragtninger herom
llceppe vilde blive andet end Gentagelser. Man skal derfor indskrænke sig ül nt antyde
enkelte Hovedpunkter.
Toldbeskyttelsen skader et Lands produktive Virksomhed som Helhed, jo endog ofte
selve den Industri, man vil ophjælpe. Allerede Grev Sponneck har i den Retning udtalt:
„Der skal andet cub Toldbodforanstaltninger til for at fremkalde en Industri i et Land, hvor
ben ikke passer efter Forholdenes Natur". Han ytrer videre: „Det vil ikke kunne nægtes, nt
man ved at foresætte sig at ophjælpe og lebe Industrien ved Toldsystemer griber voldsomt
ind i den naturlige Udvikling af Vcerdiproduceringen, og at man egentlig vælter en sikker
Byrde over paa Konsumenterne til Fordel for enkelte Producenter".